Et barn kan som udgangspunkt kun blive dansk statsborger ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som biperson – det vil sige sammen med én af sine forældre.
Læs mere om børns erhvervelse af dansk statsborgerskab som biperson
Et barn kan dog blive dansk statsborger ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som hovedperson – det vil sige alene – hvis barnet ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af forældrene.
Herudover findes der særlige regler for visse grupper af børn, der kan blive danske statsborgere som hovedperson. Dette gælder bl.a. visse adoptivbørn.
Det er en generel betingelse for, at et barn kan blive dansk statsborger som hovedperson og dermed være omfattet af de særlige betingelser, der gælder for børn, at barnet er under 18 år på tidspunktet for lovforslagets vedtagelse. Der gælder dog en undtagelse for personer født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far.
Læs mere under børns erhvervelse af dansk statsborgerskab som hovedperson