Børn, som er født den 1. juli 2014 eller senere, får automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faren, moren eller medmoren er dansk.
Desuden anses hittebørn, som bliver fundet i Danmark, som danske statsborgere, indtil andet oplyses.
Reglerne om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab ved fødslen for børn født før den 1. juli 2014 er løbende blevet ændret, og der henvises til gældende indfødsretslovgivning på fødselstidspunktet. Om barnet kan få dansk statsborgerskab kan være afhængig af hvilken forælder, der er dansk statsborger, om forældrene var gift på tidspunktet for barnets fødsel, og om barnet er født i Danmark eller i udlandet.
Hent oversigt over reglerne om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab ved fødslen eller ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab (pdf)
Bemærk, at reglerne om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab er anderledes for personer født på Færøerne og i Grønland. Dette skyldes, at ikke alle ændringer af indfødsretsloven gælder her for alle persongrupper.
Statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab
Hvis et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke har fået dansk statsborgerskab ved fødslen, får barnet dansk statsborgerskab, hvis forældrene efterfølgende gifter sig. Det er dog en betingelse, at barnet på dette tidspunkt er under 18 år og ugift.
Børn, der er født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far i perioden fra den 12. oktober 1993 til den 30. juni 2014, kan få dansk statsborgerskab efter ansøgning. Barnet skal i disse tilfælde ikke opfylde de almindelige betingelser for at få dansk statsborgerskab.
Læs mere om børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far
Statsborgerskab ved adoption
Adoption gennemført efter dansk ret
Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar eller et samlevende par, hvor mindst én af ægtefællerne eller de samlevende er dansk statsborger, eller af en enlig dansk statsborger.
Det samme gælder, hvis barnet adopteres ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2. Adoptionsloven § 28, stk. 2 omhandler adoptioner, der er gennemført efter dansk ret af et barn fra udlandet, men i sager omfattet af § 28, stk. 2 udfærdiges der ikke en dansk adoptionsbevilling, da der i stedet foreligger en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet. Bestemmelsen omhandler udenlandske adoptionsafgørelser her i landet, når adoptionen er gennemført med henblik på adoption af barnet til Danmark.
Familieretshuset udsteder i forbindelse med afslutningen af en dansk gennemført adoption enten en dansk adoptionsbevilling eller en bekræftelse på, at den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes umiddelbart.
Adoption gennemført efter udenlandsk ret
Hvis en adoption ikke er gennemført efter dansk ret/via de danske myndigheder (det vil sige, hvis ansøgerne har adopteret i udlandet efter udenlandsk ret), er adoptionen ikke omfattet af adoptionslovens § 28, stk. 2. I disse situationer er adoptionen ikke nødvendigvis gyldig i Danmark.
Ankestyrelsen kan vurdere, om en sådan udenlandsk adoption kan anerkendes efter dansk ret og dermed få gyldighed i Danmark. Der er forskellige betingelser, der skal være opfyldt for, at en udenlandsk adoption kan anerkendes efter dansk ret – for eksempel skal adoptanten have domicil, det vil sige fast og varigt ophold i det land, der adopteres i.
Ankestyrelsen udarbejder en udtalelse til den myndighed eller borger, der har bedt om en vurdering af, om en gennemført udenlandsk adoption kan anerkendes efter dansk familieret og dermed få gyldighed i Danmark.
En adoption i udlandet, der er gennemført efter udenlandsk ret, er ikke omfattet af Indfødsretsloven § 2 A.
Hvis et barn ikke automatisk får dansk statsborgerskab ved adoption, kan barnet søge om at blive dansk statsborger.
Læs mere om adoptivbørn
Dokumentation for erhvervelse af dansk statsborgerskab og for slægtskab
Bevis for automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab ved fødslen eller ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab forudsætter, at den danske forælders statsborgerret dokumenteres, og at slægtskabet til barnet dokumenteres, typisk ved at fremvise fødselsattester. Hvis den danske forælder har fået dansk statsborgerskab på anden vis end ved fødslen eller forældrenes indgåelse af ægteskab, skal dette dokumenteres.
I de tilfælde, hvor forældrenes indgåelse af ægteskab er afgørende for, at barnet har dansk statsborgerskab, skal dette ligeledes dokumenteres, typisk ved at fremvise vielsesattesten.
Udenlandske dokumenter kan som udgangspunkt anvendes som dokumentation for slægtskab og/eller ægteskab.
Læs mere om behandling af ansøgninger med udenlandske familieretlige dokumenter
I visse tilfælde kan det være nødvendigt at fastslå slægtskab ved hjælp af en DNA-undersøgelse.
Læs mere om dokumentation for slægtskab ved DNA-undersøgelse