Der gælder særlige regler for statsløse født i Danmark, som ansøger om dansk statsborgerskab.
Danmark har tiltrådt FN’s konvention af 1989 om barnets rettigheder (FN’s Børnekonvention) og FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed. I overensstemmelse med disse konventioner kan personer, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for erhvervelse af dansk statsborgerskab. Der stilles dog visse betingelser for personer omfattet af de nævnte konventioner.
Læs mere om statsløse ansøgere under 18 år
Læs mere om statsløse ansøgere mellem 18 og 21 år
Udlændinge- og Integrationsministeriet gør opmærksom på, at visse lande i verden ikke anerkender overførsel af statsborgerskab fra mor til barn. Det er ikke muligt at opliste landene udtømmende. Dog udarbejder UNHCR hvert år en liste over lande (aktuelt 24 lande), hvor mødre ikke kan videregive statsborgerskab til deres børn på lige fod med fædrene. Listen er kun vejledende.
Se listen her
Er et barn født af en kvinde fra et af disse lande, kan barnet være statsløst, hvis barnets far er enten statsløs eller ukendt. Barnet kan derfor være omfattet af de særlige regler for statsløse født i Danmark, som ansøger om dansk statsborgerskab.
Er du i tvivl om registreringen af dit eller dit barns statsborgerskab, skal du rette henvendelse til den myndighed, der har udstedt din opholdstilladelse. Se bagsiden af dit opholdskort – det er enten
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Mulighed for dispensation
Det er alene Folketingets Indfødsretsudvalg, der kan dispensere fra betingelserne i cirkulæreskrivelsen om naturalisation. Udlændinge- og Integrationsministeriet har således ikke mulighed for at give dispensation. Dispensation forudsætter derfor, at din sag bliver forelagt for udvalget.
Det bemærkes, at dispensation fra betingelserne i cirkulæreskrivelsen i alle tilfælde forudsætter, at et flertal i udvalget er indstillet på at meddele dispensation. Om det er tilfældet vil bero på en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøger.
Din sag kan blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg i følgende tilfælde:
Forelæggelse efter fast praksis
Det er efter reglerne en forudsætning for at være omfattet af de lempede regler for statsløse, at du er født statsløs i Danmark. Hvis du er født statsløs, men ikke er født i Danmark, kan din sag dog efter fast praksis blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis:
Din sag kan efter fast praksis også blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis: