For at få dansk statsborgerskab skal du opfylde en række betingelser, fx vedrørende selvforsørgelse, beskæftigelse, ophold i Danmark, danskkundskaber og viden om Danmark.
Det er vigtigt, at du sørger for, at betingelserne er opfyldt, når du indsender din ansøgning. Ministeriet sætter ikke ansøgninger i bero med henblik på, at en ansøger efter indsendelse af en ansøgning opfylder betingelser i cirkulæreskrivelsen. Hvis der er krav, som du ikke mener, at du skal opfylde, skal du huske at skrive det i ansøgningen. Du skal også vedlægge eventuel relevant dokumentation.
Desuden skal man erklære, at man vil overholde dansk lovgivning, herunder grundloven, og at man vil respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
Erklæringerne underskrives med MitID som led i den digitale ansøgning.
Læs mere om reglerne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse på nyidanmark.dk
Det er som udgangspunkt en betingelse, at du har bopæl i Danmark. Det vil sige, at du bor fast i Danmark og er registreret på en dansk adresse i Det Centrale Personregister (CPR-registeret).
Det er også som udgangspunkt en betingelse, at du har haft tidsubegrænset opholdstilladelse til Danmark i 2 år ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget. Er du anerkendt som flygtning, har status, der kan sidestilles hermed, eller er statsløs, er det en betingelse, at du har haft tidubegrænset opholdstilladelse i 1 år.
Ansøgere, som er undtaget fra betingelserneDer er visse grupper af ansøgere, som ikke behøver opfylde den ene eller begge betingelser.
Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder ikke for:
Betingelsen om bopæl i Danmark gælder ikke for:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke mulighed for at vurdere på forhånd, om du er omfattet af ovenstående betingelser, men du kan kontakte ministeriet, hvis du har generelle spørgsmål til betingelserne.
Det er normalt en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man har haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark.
Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere.
Flygtninge mv.:
Personer, der er anerkendt som flygtninge, personer, der må sidestilles med flygtninge, og statsløse personer kan få dansk statsborgerskab efter 8 års uafbrudt ophold.
Nordiske statsborgere:
Nordiske statsborgere kan få dansk statsborgerskab efter 2 års uafbrudt ophold.
Ægtefæller til danske statsborgere:
Personer, som er gift med en dansk statsborger, kan få dansk statsborgerskab efter 6-8 års uafbrudt ophold afhængig af ægteskabets varighed.
Indrejst inden man fyldte 15 år:
Personer, der er indrejst i Danmark, inden de fyldte 15 år, kan få dansk statsborgerskab, når de er fyldt 18. Det er en betingelse, at eventuel uddannelse under opholdet i Danmark har været af dansk karakter (f.eks. dansk folkeskole, gymnasial uddannelse og lignende). Det er desuden en betingelse, at ansøgeren ikke har haft længerevarende opholdsafbrydelser efter det fyldte 15. år.
Uddannet i Danmark:
Personer, der har taget en væsentlig del af deres uddannelse i Danmark, kan få dansk statsborgerskab efter 5 års uafbrudt ophold i Danmark, hvis uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år eller forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve. Det er desuden en betingelse, at ansøgeren ikke har haft længerevarende opholdsafbrydelser efter sin indrejse i Danmark.
Tidligere danske statsborgere, danskfødte, dansk herkomst eller dansksindede sydslesvigere:
Der gælder særlige betingelser for personer, der tidligere har været danske statsborgere, er danskfødte eller er af dansk herkomst, samt for dansksindede sydslesvigere.
Født mellem 1. januar 1961 og 31. december 1978 af dansk mor (prinsessereglen):
Der gælder særlige betingelser for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk statsborgerskab, hvis moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet en erklæring om dansk statsborgerskab.
Hvis du under dit ophold i Danmark har haft længevarende opholdsafbrydelser eller regelmæssigt eller ofte rejser til udlandet, kan det have betydning for, om du opfylder opholdskravet.
Link til faktaark om opholdsafbrydelser (PDF)
Det er en betingelse for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at du ikke har begået visse typer af strafbare forhold, eller at en evt. karensperiode i forbindelse med et strafbart forhold er udløbet. Ikke alle sanktioner udløser karens. Mindre bøder på under 3.000 kr. udløser som udgangspunkt ikke karens.
Det er både forhold i Danmark og forhold i udlandet, der kan have betydning for din mulighed for at blive dansk statsborger. Du skal derfor i din ansøgning både oplyse om strafbare forhold begået i Danmark og strafbare forhold begået i udlandet. Hvis det strafbare forhold er begået i udlandet, vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, om forholdet efter danske forhold udløser karens, og om karenstiden ville være udløbet. Udlændinge- og Integrationsministeriet indhenter i disse sager nogle gange en udtalelse fra Rigsadvokaten om, hvilken straf det pågældende forhold ville have udløst, hvis forholdet var begået i Danmark.
Hvis du er sigtet for en lovovertrædelse, kan du ikke få statsborgerskab, så længe sigtelsen opretholdes.
I forbindelse med, at du ansøger om dansk statsborgerskab, skal du på tro og love oplyse om eventuelle strafbare forhold, du har begået. Desuden foretager Udlændinge- og Integrationsministeriet opslag i Det Centrale Kriminalregister i hver eneste sag i forbindelse med sagsbehandlingen. Derudover foretager ministeriet to år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse opslag i Det Centrale Kriminalregister for at undersøge, om de personer, der var optaget på loven, i forbindelse med ansøgningen har fortiet oplysninger om strafbare forhold, og om de eventuelt uretmæssigt har opnået dansk statsborgerskab. Hvis dette er tilfældet, vil personen i visse tilfælde kunne få frakendt sit danske statsborgerskab.
Du kan efter retningslinjerne ikke blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis du er
Hvis du på anden måde er straffet, fx fordi du har fået en bøde for overtrædelse af færdselsloven, kan det også have betydning for din mulighed for at blive dansk statsborger. I hvert fald for en periode. Karensreglerne fremgår af bilag 2 til cirkulæreskrivelsen.
For eksempel udløser en bøde på 3.000 kr. eller derover en karensperiode på 4 år og 6 måneder fra afgørelsesdatoen i kriminalregisteret. Det vil sige, at du først kan blive dansk statsborger 4 år og 6 måneder efter afgørelsesdatoen. Reglerne omfatter alle former for bøder, fx også bøder for overtrædelse af færdselslovens regler om hastighedsbegrænsning. Karenstid skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det næste lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.
Hvis du har været straffet flere gange forlænges karenstiden, så den samlede karenstid forlænges svarende til karenstiden for hvert enkelt gentagelsestilfælde. Det gælder, uanset om der er tale om ligeartet kriminalitet eller ej.
Hvis du har fået flere bøder for hastighedsovertrædelser, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang.
Det er kun sanktioner, der udløser karens, som har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest.
Vær opmærksom på, at gæld, hvor der enten er givet henstand eller indgået afdragsordning (undtagen boligindskudslån og/eller beboerindskudslån), kan være til hinder for opnåelse af indfødsret efter retningslinjernes § 22.
Det bemærkes i relation til studielån (SU-lån), at gælden skal være forfalden, for at den er til hinder, og at gælden tilbagebetales i rater. Gælden er således først forfalden, når raten ikke er betalt inden for fristen (sidste rettidige betalingsdato).
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man kan forsørge sig selv
Det betyder, at man ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år.
Det betyder også, at man i de seneste 5 år ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder.
De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er bl.a. kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse.
Man må dog godt have modtaget hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension.
Hvis man modtager førtidspension eller folkepension, er dette ikke en hindring for at få dansk statsborgerskab.
Herudover vil perioder på dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge) på mere end sammenlagt 4 måneder blive 'lagt til' den periode, som man skal have været selvforsørgende.
MANGLER TEKST
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man dokumenterer sine danskkundskaber.
Det er som hovedregel en betingelse, at man har bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, som er oplistet i bilag 3.a til Cirkulæreskrivelse om naturalisation.
Det er blandt andet tilstrækkeligt, hvis du har bevis for at have bestået Folkeskolens 9. eller 10. klasses afgangseksamen med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne, bortset fra orden. Det samme gælder, hvis du har en bestået studentereksamen (stx, hhx, htx, eux) eller en hf-eksamen.
Se bilag 3.a på retsinformation.dk
Hvis man ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år og herudover ikke har modtaget ydelser efter disse love i mere end 3 måneder inden for de seneste 9 år, er det en betingelse, at man har bestået Prøve i Dansk 2 eller en af de prøver, der er oplistet i bilag 3.b til Cirkulæreskrivelse om naturalisation.
Se bilag 3.b på retsinformation.dk
Kravet om dokumentation for danskkundskaber gælder ikke for:
Hvis du har bestået Indfødsretsprøven af 2015, aflagt ved prøveterminen juni 2016 til og med prøveterminen juni 2021, vil det blive anset for at opfylde indfødsretsprøven af 2021.
Ansøgere, der er undtaget fra kravet om dokumentation for kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historieKravet om, at man har bestået 'Indfødsretsprøven af 2021' gælder ikke for:
Det er i nogle tilfælde muligt at få dispensation for ovenstående betingelser. Det er alene Folketingets Indfødsretsudvalg, der kan dispensere fra betingelserne i cirkulæreskrivelsen om naturalisation. Udlændinge- og Integrationsministeriet har således ikke mulighed for at give dispensation. Dispensation forudsætter derfor, at din sag bliver forelagt for udvalget. Det bemærkes, at dispensation fra betingelserne i cirkulæreskrivelsen i alle tilfælde forudsætter, at et flertal i udvalget er indstillet på at meddele dispensation. Om det er tilfældet vil bero på en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøger.
Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland skal som udgangspunkt opfylde betingelserne i cirkulæreskrivelsen på lige fod med ansøgere med bopæl i Danmark:
Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland er undtaget følgende betingelser:
Aftalekredsen bag indfødsretsaftalen af 29. juni 2018 har den 24. januar 2020 indgået en tillægsaftale, som gør det nemmere for dansksindede sydslesvigere at blive danske statsborgere.
Ændringen betyder bl.a., at der ikke længere stilles krav om, at du som dansksindet sydslesviger er født i Sydslesvig (fødestedskriteriet), hvis du ønsker din sag behandlet efter de lempeligere regler. Du skal dog fortsat opfylde de øvrige betingelser i cirkulæreskrivelsen, herunder kravet om at være opvokset i Sydslesvig og have gået i dansk skole.
Link til tillægsaftalen og de gældende regler på retsinformation.dk
Dansksindede sydslesvigere er omfattet af særlige lempede krav, når de søger om at blive danske statsborgere.
Bopæl i Danmark
Dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold i Danmark. Ved dansksindet sydslesviger forstås en person, som er født eller opvokset i Sydslesvig, som helt eller delvis har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig som voksen har vist tilknytning til danske forhold.
Kravet om, at ansøger er født eller opvokset i Sydslesvig, kan dokumenteres ved kopi af pas, fødselsattest eller bopælsregistreringer. Ansættelseskontrakter og eksamensbeviser kan også indsendes til at understøtte opvækst i Sydslesvig.
Kravet om, at ansøger har gået helt eller delvist i dansk skole, kan dokumenteres ved fx afgangsbevis fra skolen, fx den danske folkeskole.
Kravet om, at have vist tilknytning til danske forhold kan dokumenteres ved dokumentation for medlemskab af én eller flere af det danske mindretals foreninger i form af udtalelser fra foreningerne, medlemskort eller lignende.
Bopæl i Sydslesvig
Dansksindede sydslesvigere, der har bopæl i Sydslesvig, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængigt af ophold her i landet, såfremt ansøgeren opfylder 2 ud af nedenstående 4 kriterier, dog er kriterium nr. 1 obligatorisk:
Dansksindede sydslesvigere, som opfylder ovennævnte betingelser, er undtaget fra kravet om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021 og kravet om danskkundskaber.
Ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring herom, kan søge om optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for erhvervelse af dansk statsborgerskab.
Ansøgere, der søger om optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse skal leve op til følgende betingelser:
Ansøgere efter prinsessereglen er undtaget følgende betingelser:
Personer som fejlagtigt har været registreret som dansk statsborger i CPR eller som fejlagtigt har fået udstedt et dansk pas, kan ansøge om dansk statsborgerskab ved naturalisation uden at opfylde de almindelige betingelser.
Disse ansøgninger vil altid blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra de af betingelserne, som ansøgeren ikke opfylder. Ansøgningen bliver dog ikke forelagt, hvis vandelskravet (kriminalitet) ikke er opfyldt. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at forelæggelse for Folketingets Indfødsretskontor ikke er ensbetydende med at dispensation bliver givet.
Ansøgere skal som udgangspunkt udfylde det almindelige digitale ansøgningsskema og henvise til fejlregistrering eller fejlagtig udstedelse af pas under punkt 13 ’særlige forhold’. De af betingelserne, som ansøgeren ikke opfylder, efterlades blankt i ansøgningsskemaet.
