Deltagelse i en kommunal grundlovsceremoni

Din bopælskommune skal i forlængelse af vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse afholde grundlovsceremoni mindst én gang. Ceremonien skal finde sted tidligst en måned efter og senest fire måneder efter ikrafttrædelsen af en lov om indfødsrets meddelelse. Kommunen skal senest én måned før afholdelsen af en grundlovsceremoni offentliggøre på sin hjemmeside, hvor og hvornår ceremonien afholdes, og hvordan du tilmelder dig. Du kan som udgangspunkt kun deltage i en ceremoni, der afholdes i din bopælskommune.  

Hvis du har spørgsmål til selve grundlovsceremonien, herunder om tid, sted og tilmelding, skal du derfor kontakte din bopælskommune.

Du skal deltage i en grundlovsceremoni senest to år efter, at loven om indfødsrets meddelelse er trådt i kraft. Hvis du ikke overholder denne frist, men fortsat ønsker at få dansk statsborgerskab, skal du indgive en ny ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation.

En eventuel ny ansøgning behandles efter de regler, der gælder på det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives.

Hvis dit barn fylder 18 år, inden din bopælskommune afholder en grundlovsceremoni, og du gerne vil have, at dit barn bliver dansk sammen med dig, kan du eventuelt henvende dig til din kommune og spørge, om kommunen vil afholde en ekstra ceremoni, inden dit barn fylder 18 år. Kommunen har ikke pligt til at holde ekstra ceremonier.

Bemærk, at også i dette tilfælde skal Udlændinge- og Integrationsministeriet senest 10 hverdage før, grundlovsceremonien afholdes, have modtaget din udfyldte og underskrevne erklæring på tro og love om eventuelle strafbare forhold begået her i landet og i udlandet og om bopæl i landet.

Udgangspunktet er, at du skal gå til en grundlovsceremoni i din bopælskommune. 

Din bopælskommune kan i særlige situationer efter aftale med en nabokommune henvise dig til at deltage i en grundlovsceremoni i den pågældende kommune.

Det er dog kun din bopælskommune, som er forpligtet til at afholde en grundlovsceremoni for dig.

Ved grundlovsceremonien skal du legitimere dig ved forevisning af gyldig legitimation med foto.

Som gyldig legitimation kan du bruge:

1.      opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark,
2.      pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller
3.      pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.

Hvis du ikke har den nævnte legitimation, kan du søge om tilladelse til at benytte en anden form for legitimation. Du skal sende en mail til Udlændinge- og Integrationsministeriet på  og anmode om tilladelse. Tilladelsen skal medbringes til ceremonien.

Det kan f.eks. være relevant, hvis du som britisk statsborger ikke har anden legitimation end dit britiske EU-pas. Efter Brexit er dit EU-pas ikke længere gyldig som legitimation ved en grundlovsceremoni.

Der er ikke krav om, at dine børn deltager i grundlovsceremonien. Har du børn under 18 år, som er omfattet af din ansøgning, vil de få dansk statsborgerskab ved din deltagelse i grundlovsceremonien.

Du skal være opmærksom på, at dine børn skal opfylde betingelserne for børns erhvervelse af statsborgerskab som biperson på det tidspunkt, hvor du deltager i en grundlovsceremoni.

Læs mere om betingelserne for børns erhvervelse af dansk statsborgerskab som biperson

Når du har deltaget i grundlovsceremonien, underskrevet ceremonierklæringen og udvekslet håndtryk med borgmesteren, vil du få udleveret dit statsborgerretsbevis som dokumentation for, at du er blevet dansk.

Der kan godt kan gå lidt tid, inden du bliver omregistreret i CPR-registret. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, der omregistrerer dig, og ministeriet skal først have besked fra kommunen om, at du har opfyldt betingelserne for at få dansk statsborgerskab.

Hvis du på grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne deltage i en grundlovsceremoni, kan du forud for lovens vedtagelse søge om dispensation fra kravet. Det er kun Folketingets Indfødsretsudvalg, der kan give dispensation. Det er derfor vigtigt, at du inden lovforslagets fremsættelse giver ministeriet besked, hvis du ønsker en dispensation.

Visse persongrupper er undtaget fra kravet om at skulle medvirke i en grundlovsceremoni, herunder:

•       Ansøgere med bopæl i Grønland og på Færøerne,
•       Ansøgere under 18 år,
•       Ansøgere, som efter reglerne er undtaget kravet om bopæl i Danmark,
•       Ansøgere, som er statsløse, født i Danmark og omfattet af børne- eller statsløsekonventionen.

Hvis du er undtaget fra kravet om deltagelse i en grundlovsceremoni, vil Udlændinge- og Integrationsministeriet sende dit statsborgerretsbevis til din adresse, når den lov, som du er optaget på, træder i kraft.   

Den 1. januar 2022 trådte bekendtgørelse nr. 2546 af 16. december 2021 om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier i kraft, som ændret ved ændringsbekendtgørelse nr. 104 af 28. januar 2024. Det følger af bekendtgørelsen, at ansøgere om dansk statsborgerskab som udgangspunkt skal deltage i en ceremoni i deres bopælskommune. Ansøgerne skal desuden udveksle et håndtryk uden handske, håndflade mod håndflade, med borgmesteren eller rådmanden i den pågældende kommune.

Processuelt ændres grundlovsceremonierne, så en repræsentant fra kommunalbestyrelserne i forbindelse med en ceremoni udleverer ansøgernes statsborgerretsbeviser – efter udveksling af håndtrykket – som det synlige bevis på, at den enkelte ansøger ved sin deltagelse i grundlovsceremonien har erhvervet dansk statsborgerskab. Kommunerne vil derfor modtage deltagernes statsborgerretsbeviser samt et tilsvarende antal erklæringer til brug for ceremonien. 

For at dette kan lade sig gøre, skal kommunerne senest 10 hverdage før en planlagt grundlovsceremoni sende en liste over de tilmeldte deltagere til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Tilsvarende skal den enkelte ansøger sørge for, at ministeriet senest 10 hverdage før den ceremoni, som vedkommende er tilmeldt, har modtaget en erklæring på tro love om strafbare forhold begået her i landet og udlandet og om bopæl i landet. 

Hvis en kommune ikke overholder denne frist, vil kommunen blive henvist til at afholde en grundlovsceremoni på et senere tidspunkt.

Endelig skal kommunerne alene sende en elektronisk kopi til Udlændinge- og Integrationsministeriet af de underskrevne og påtegnede erklæringer, som ansøgerne har udfyldt ved grundlovsceremonien.   

Der bliver fremsat lovforslag om indfødsrets meddelelse to gange årligt – i april og oktober. Lovforslag fremsat i april træder som udgangspunkt i kraft den 1. juli, og lovforslag fremsat i oktober træder som udgangspunkt i kraft den 1. januar. 

Kommunerne skal senest 10 hverdage forud for grundlovsceremonien sende en liste over de tilmeldte ansøgere til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier. Listen kan indsendes på mail til  eller til ministeriets e-boks på CVR-nummer 36 97 71 91.  

Hvis fristen ikke overholdes, vil kommunen blive henvist til at afholde en grundlovsceremoni på et senere tidspunkt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bede om at deltagerlisten er i Excel format. Ministeriet kan ikke behandle listen, medmindre ansøgernes navne og CPR-numre er angivet.  

Kommunerne skal uden ophold efter en grundlovsceremoni sende en elektronisk kopi (PDF-fil) af de underskrevne og påtegnede erklæringer til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dette kan ske på mail til  eller til ministeriets e-boks på CVR-nummer 36 97 71 91.  

Når Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager en deltagerliste fra kommunen, påser ministeriet, om ansøgeren senest 10 hverdage før den planlagte grundlovsceremoni har indsendt en tro- og loveerklæring om eventuelle strafbare forhold og om bopæl i landet. Herefter kontrollerer ministeriet i Kriminalregisteret, at ansøgeren ikke har begået strafbare forhold, som er til hinder for deltagelse i en ceremoni. Ministeriet vil endvidere foretage tjek i Det Centrale Personregister (CPR).

Det kan med fordel fremgå af kommunens hjemmeside, at det er vigtigt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet senest 10 hverdage før grundlovsceremonien har modtaget ansøgerens erklæring på tro og love om eventuelle strafbare forhold og om bopæl i landet. Ansøgeren kan ikke deltage i ceremonien, hvis ministeriet ikke har modtaget erklæringen rettidigt.

Har ansøgeren børn, som er omfattet af ansøgerens sag om dansk indfødsret (bipersoner), skal de ikke deltage i grundlovsceremonien. Børnene vil, hvis en række betingelser fastsat i indfødsretsloven er opfyldt, automatisk blive danske statsborgere sammen med ansøgeren efter deltagelse i ceremonien. Børnene er – med kommunens tilladelse – velkomne til at deltage som gæster.

Det er kommunerne selv, der beslutter, om gæster og/eller presse må være til stede under selve grundlovsceremonien. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på de gældende regler om persondatabeskyttelse og god forvaltningsskik.

En ansøger skal som udgangspunkt deltage i en grundlovsceremoni i sin bopælskommune. Kommunerne er kun forpligtet til at afholde grundlovsceremonier for deres egne borgere.

En nabokommune kan dog – efter aftale med kommunen – henvise en ansøger til at deltage i en grundlovsceremoni i kommunen. Det er i den forbindelse et krav, at henvisningen ikke sker, fordi ansøgeren ønsker at deltage i en ceremoni med en borgmester eller rådmand af et bestemt køn.

Kommunen må afholde alle de grundlovsceremonier, der er behov for, så længe fristerne i §§ 1 og 3 i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier overholdes. Ceremonierne skal dog være slået offentligt op, og der skal være mulighed for tilmelding mindst en måned før afholdelse af ceremonien, jf. § 2 i bekendtgørelsen.  

Hvis en ansøger ikke opfylder kravene for deltagelse i en grundlovsceremoni, vil Udlændinge- og Integrationsministeriet sende meddelelse herom til den pågældendes e-boks. Ministeriet vil samtidig orientere kommunen om, at den pågældende ikke kan deltage i ceremonien.  

Kommunen vil dog ikke modtage en nærmere begrundelse for, hvorfor ansøgeren ikke kan deltage. Skulle ansøgeren alligevel dukke op til grundlovsceremonien, kan kommunen vejlede den pågældende om, at kommunen af Udlændinge- og Integrationsministeriet har fået besked om, at ansøgeren ikke kan deltage, og henvise ansøgeren til at tage kontakt til ministeriet.