Man kan blandt andet fortabe sit danske statsborgerskab, hvis man inden den 1. september 2015 aktivt har erhvervet fremmed statsborgerskab eller har indtrådt i offentlig tjeneste i et andet land.
Hvis man inden den 1. september 2015 fik fremmed statsborgerskab efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke eller ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land, har man fortabt sit danske statsborgerskab.
Hvis et ugift barn under 18 år blev fremmed statsborger inden den 1. september 2015 ved, at en af barnets forældre, som havde forældremyndigheden eller del i denne, fik fremmed statsborgerskab på en af de måder, som er nævnt ovenfor, har man ligeledes fortabt sit danske statsborgerskab, medmindre ens anden forælder vedblev med at være dansk statsborger og ligeledes havde del i forældremyndigheden.
Fra 1. september 2015 trådte nye regler i kraft, som betød, at dobbelt statsborgerskab accepteres.
Loven betyder, at danske statsborgere, der ønsker at erhverve et fremmed statsborgerskab, kan gøre dette uden at fortabe deres danske statsborgerskab. De skal i den anledning ikke foretage sig noget i forhold til de danske myndigheder. Det vil dog afhænge af lovgivningen i det land, hvor vedkommende ønsker at erhverve statsborgerskab, om dobbelt statsborgerskab accepteres, eller om der eventuelt stilles krav om løsning fra dansk statsborgerskab. Danske statsborgere kan efter anmodning fortsat blive løst fra deres danske statsborgerskab.
Tidligere danske statsborgere, som har fortabt deres danske statsborgerskab ved at få fremmed statsborgerskab, havde i perioden mellem den 1. september 2015 og den 31. august 2020 mulighed for at afgive en erklæring over for Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Læs mere om tidligere danske statsborgere
Hvis man er dansk statsborger og er født i udlandet, fortaber man sit danske statsborgerskab, når man fylder 22 år, hvis man aldrig har boet i Danmark og ikke har opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, medmindre man derved bliver statsløs.
