Virksomheder og kommuner tilfredse med regeringens igu-ordning

Flygtninge får med integrationsgrunduddannelsen (igu) en trædesten til arbejdsmarkedet. Det viser ny evaluering af ordningen, som et flertal af kommuner og virksomheder er tilfredse med.

48 pct. af de adspurgte kommuner og 52 pct. af virksomhederne er i meget høj eller høj grad tilfredse med igu-ordningen, ligesom 64 pct. af virksomhederne har været tilfredse med den ansatte flygtnings indsats i forhold til, hvad vedkommende har fået i løn. Særligt fremhæves styrken ved ordningens kombination af praktik og undervisning.

Det fremgår af en evaluering af igu’en foretaget af Rambøll for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

”Det er min klare holdning, at igu’en skal fortsætte. Den giver mulighed for, at flygtninge får en mulighed for at forsørge sig selv, så længe de er i landet, og det synes jeg også, den her evaluering sætter en streg under. Ordningen har medført, at flere flygtninge får kendskab til dansk sprog, kultur og arbejdsmarked og er på den måde et godt afsæt for, at flygtninge hurtigt bliver selvforsørgende og bidrager til samfundet på lige fod med alle andre.”

Evalueringen viser samtidig, at ordningen ifølge et flertal af kommuner og virksomheder bidrager til:

• At styrke flygtninges faglige, sociale og sproglige kompetencer.
• At styrke deres fortrolighed med og kendskab til det ordinære arbejdsmarked.
• At flygtninges produktivitet styrkes og står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Der er pr. 1. september 2018 registreret 1.616 oprettede igu-forløb i 94 kommuner fordelt på ca. 999 virksomheder.

Deltagerne i undersøgelsen – både kommuner, virksomheder, AMU-udbydere og igu-ansatte – peger på, at der også er plads til forbedringer i ordningen. Blandt andet foreslår de, at man udvider målgruppen, så ordningen bliver anvendt af flere flygtninge, og at man – for at flygtningene får et mere stabilt indkomstgrundlag – afvikler uddannelsesgodtgørelsen, så virksomhederne i stedet betaler den igu-ansatte samme lønsats under hele igu-forløbet.

Det er nogle af de forslag, som regeringen og arbejdsmarkedets parter kan drøfte, når de, inden ordningen udløber i juni 2019, skal aftale, hvad der videre skal ske med ordningen.

Figur 1: Virksomhedernes tilfredshed med de(n) igu-ansattes indsats i forhold til aflønningen samt virksomhederne og kommunernes generelle tilfredshed med igu-ordningen, pct.

Hent Rambølls rapport med evalueringens resultater.

Hent Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsanalyser om hhv. målgruppen for igu og kvinder i igu.

Fakta om Rambølls evaluering

Evalueringen er foretaget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, der bygger på svar fra:

• 71 kommunale teamledere, der er ansvarlige for integrationsområdet i jobcentrene (svarprocent: 76 pct.)
• 539 virksomheder, der har registreret igu-forløb (svarprocent: 73 pct.)
• 76 AMU-udbydere (svarprocent: 81 pct.)

Herudover er der gennemført en kvalitativ dybdegående undersøgelse blandt kommuner, virksomheder, AMU-udbydere og igu-ansatte.

Rambøll har evalueret implementeringen og det foreløbige udbytte af igu-ordningen for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere ordningens beskæftigelsesrettede effekt, da de igu-ansatte ved tidspunktet for evalueringen endnu ikke har kunnet gennemføre et fuldt toårigt igu-forløb.

I evalueringsrapporten er der vist en beregningsteknisk opgørelse af timelønningerne i igu. Beregningen er behæftet med en række usikkerheder, og det indebærer, at timelønsniveauet undervurderes og ligger lavere end den faktiske timeløn. Læs mere om opgørelsen i faktaarket.

Fakta om integrationsgrunduddannelsen (igu)

Et IGU-forløb er en trædesten til arbejdsmarkedet for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke kan oppebære et arbejde på almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår.

Forløbet er 2-årigt og består af en praktikdel på en virksomhed (84 uger) og en skoledel (20 uger). Praktikdelen aflønnes med elevløn og skal give færdigheder inden for forskellige arbejdsfunktioner, som har relevans for arbejdsmarkedet. Skoledelen består af sprogundervisning samt forskellige former for erhvervsrettet uddannelse.

Indførelse af ordningen

Igu’en var et fælles forslag fra DA og LO, som V-regeringen og arbejdsmarkedets parter tilsluttede sig med trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration i marts 2016. IGU’en er en 3-årig forsøgsordning og udløber ultimo juni 2019. Det er aftalt, at parterne forinden skal tage stilling til aftalens mulige forlængelse.

Igu-målgruppen

Målgruppen for gennemførelse af et igu-forløb er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år, som har haft ophold i Danmark i under 5 år. Målgruppen udgjorde knap 18.000 personer ved ordningens indførelse i juni 2016 og er sidenhen reduceret til ca. 12.300 personer ultimo maj 2018 som følge af det faldende antal nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Igu i tal

Pr. 1. september 2018:

• Der er registreret 1.616 oprettede igu-forløb i 94 kommuner fordelt på ca. 999 virksomheder.
• 28 pct. af igu-ansatte er kvinder.
• 54 pct. af igu-ansatte er fra Syrien.
• De tre brancher med flest registrerede igu-forløb er: Offentlig forvaltning, engros- og detailhandel, transport og godshåndtering.

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79,