Der er forskellige betingelser for at bevare sit danske statsborgerskab, hvis man ikke er født i Danmark.
Hvis man er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber man sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre man derved bliver statsløs.
Man anses efter fast praksis for at have boet i Danmark, hvis man i mindst 3 sammenhængende måneder har været registreret i Det Centrale Personregister (CPR) på en dansk bopæl. Man anses desuden efter fast praksis for at have boet i Danmark, hvis man kan dokumentere, at man har haft en opholdsadresse i Danmark i mindst 3 sammenhængende måneder, og begrundelsen for og omstændighederne omkring opholdet har været af en karakter, som indikerer, at opholdet fra start har været tiltænkt at være af mindst 3 måneders varighed. Endelig kan bopæl i et andet nordisk land i sammenlagt mindst 7 år sidestilles med bopæl i Danmark.
Man anses efter fast praksis for at have opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, hvis man, før man fylder 22 år, samlet har opholdt sig i Danmark i mindst 1 år. Hvis man ikke har opholdt sig i Danmark i et fuldt år, vil kravet blive anset for opfyldt, hvis varigheden af de samlede ophold er tæt på et år, og øvrige omstændigheder omkring opholdene indikerer, at opholdene er udtryk for, at man, da man fyldte 22 år, havde en aktuel og personlig samhørighed med Danmark. Der vil bl.a. kunne lægges vægt på, om opholdene ligger relativt tæt på, at man fyldte 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, samt om opholdene må antages at være udtryk for ens eget ønske om at besøge Danmark eller er et udslag af eksempelvis forældres eller arbejdsgiveres dispositioner.
Det er en forudsætning for bevarelse, at man kan forevise dokumentation for eller i øvrigt bekræftede oplysninger om opholdene og den eventuelle bopæl i Danmark.
Hvis man ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, og man ansøger, inden man fylder 22 år, kan udlændinge- og integrationsministeren tillade, at man bevarer sit danske statsborgerskab. Ved bedømmelsen foretages der en samlet konkret vurdering, hvor der lægges vægt på en række faktorer såsom den samlede længde af ens ophold i Danmark, antallet af ophold i Danmark, om opholdene ligger relativt tæt på, at man fylder 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, om man behersker det danske sprog, og om man i øvrigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske slægtninge eller gennem danske foreninger mv.
På baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen den 12. marts 2019 i sagen C-221/17, Tjebbes, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet ved behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret, som er indgivet inden ansøgerens fyldte 22. år, inddrage en række momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet.
Hvis man ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, og man ansøger, efter man fylder 22 år, har udlændinge- og integrationsministeren ikke mulighed for at give dispensation som beskrevet ovenfor til, at man bevarer sit danske statsborgerskab. Ministeriet undersøger, om man bevarede sit statsborgerskab på tidspunktet, hvor man fyldte 22 år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet anbefaler derfor, at man ansøger om bevarelse af dansk statsborgerskab inden, man fylder 22 år.
Når man ansøger om bevarelse af dansk statsborgerskab, foretager Udlændinge- og Integrationsministeriet i alle tilfælde en vurdering af, om man har erhvervet dansk statsborgerskab.
Læs mere om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab og dokumentationskrav
Sagsbehandlingstiden i sager om bevis for og bevarelse af dansk statsborgerskab er på nuværende tidspunkt ca. 13 - 15 måneder regnet fra det tidspunkt, ansøgningen modtages i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets målsætning, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om bevis for og bevarelse af dansk statsborgerskab holdes på omkring 12 måneder eller derunder.
På baggrund af disse sagsbehandlingstider skal en ansøgning om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab indgives mellem det fyldte 20. og 22. år. En ansøgning indgivet før det 20. år anses for at være en ansøgning om bevis for dansk indfødsret, da vurderingen af en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab foretages så tæt på det 22. år som muligt. I den situation vurderes det derfor ikke, om ansøgeren har bevaret statsborgerskabet.
Ansøgning om bevis for dansk statsborgerskab indgives på et særligt ansøgningsskema.
Hent skema til ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk statsborgerskab (pdf)
Ansøgningsskemaet kan desuden fås hos en dansk repræsentation i udlandet.
Ansøgningen kan indgives til den danske repræsentation i udlandet eller direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det bemærkes, at e-mails, der sendes til ministeriet fra en almindelig e-mailadresse, ikke krypteres. Det indebærer en risiko for, at andre kan få adgang til indholdet. Afsendelse fra en almindelig e-mailadresse sker derfor på eget ansvar.
Ved ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk statsborgerskab betales et gebyr på 1.200 kr.
Gebyret betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved indgivelse af ansøgningsskemaet på følgende konto: Registreringsnummer 0216, kontonummer 4069205011.
Ved betalinger fra udenlandsk bank skal følgende oplysninger bruges:
BIC/SWIFT: DABADKKK
IBAN: DK76 0216 4069 2050 11
Ved betalingen påføres ansøgerens CPR-nr. eller navn samt 1) betalerens fulde navn, 2) betalerens bopælsland, 3) betalerens fødselsdato, 4) betalerens fødselssted, 5) betalerens statsborgerskab og 6) formålet med overførslen.
Gebyret skal ligeledes betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet, når ansøgningen indgives til en dansk repræsentation i udlandet.
Gebyret betales ikke tilbage, hvis man får et afslag på sin ansøgning.
