Hent skema til ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk statsborgerskab (pdf)
Hvis man er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber man sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre man derved bliver statsløs.
Man anses efter fast praksis for at have boet i Danmark, hvis man i mindst 3 sammenhængende måneder har været registreret i Det Centrale Personregister (CPR) på en dansk bopæl. Man anses desuden efter fast praksis for at have boet i Danmark, hvis man kan dokumentere, at man har haft en opholdsadresse i Danmark i mindst 3 sammenhængende måneder, og begrundelsen for og omstændighederne omkring opholdet har været af en karakter, som indikerer, at opholdet fra start har været tiltænkt at være af mindst 3 måneders varighed. Endelig kan bopæl i et andet nordisk land i sammenlagt mindst 7 år sidestilles med bopæl i Danmark.
Man anses efter fast praksis for at have opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, hvis man, før man fylder 22 år, samlet har opholdt sig i Danmark i mindst 1 år. Hvis man ikke har opholdt sig i Danmark i et fuldt år, vil kravet blive anset for opfyldt, hvis varigheden af de samlede ophold er tæt på et år, og øvrige omstændigheder omkring opholdene indikerer, at opholdene er udtryk for, at man, da man fyldte 22 år, havde en aktuel og personlig samhørighed med Danmark. Der vil bl.a. kunne lægges vægt på, om opholdene ligger relativt tæt på, at man fyldte 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, samt om opholdene må antages at være udtryk for ens eget ønske om at besøge Danmark eller er et udslag af eksempelvis forældres eller arbejdsgiveres dispositioner.
Det er en forudsætning for bevarelse, at man kan forevise dokumentation for eller i øvrigt bekræftede oplysninger om opholdene og den eventuelle bopæl i Danmark.
Hvis man ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, og man ansøger, inden man fylder 22 år, kan udlændinge- og integrationsministeren tillade, at man bevarer sit danske statsborgerskab. Ved bedømmelsen foretages der en samlet konkret vurdering, hvor der lægges vægt på en række faktorer såsom den samlede længde af ens ophold i Danmark, antallet af ophold i Danmark, om opholdene ligger relativt tæt på, at man fylder 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, om man behersker det danske sprog, og om man i øvrigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske slægtninge eller gennem danske foreninger mv.
På baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen den 12. marts 2019 i sagen C-221/17, Tjebbes, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet ved behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret, som er indgivet inden ansøgerens fyldte 22. år, inddrage en række momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet.
Hvis man ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, og man ansøger, efter man fylder 22 år, har udlændinge- og integrationsministeren ikke mulighed for at give dispensation som beskrevet ovenfor til, at man bevarer sit danske statsborgerskab. Ministeriet undersøger, om man bevarede sit statsborgerskab på tidspunktet, hvor man fyldte 22 år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet anbefaler derfor, at man ansøger om bevarelse af dansk statsborgerskab inden, man fylder 22 år.
Når man ansøger om bevarelse af dansk statsborgerskab, foretager Udlændinge- og Integrationsministeriet i alle tilfælde en vurdering af, om man har erhvervet dansk statsborgerskab.
Læs mere om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab og dokumentationskrav
Sagsbehandlingstiden i sager om bevis for og bevarelse af dansk statsborgerskab er på nuværende tidspunkt ca. 13 - 15 måneder regnet fra det tidspunkt, ansøgningen modtages i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets målsætning, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om bevis for og bevarelse af dansk statsborgerskab holdes på omkring 12 måneder eller derunder.
På baggrund af disse sagsbehandlingstider skal en ansøgning om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab indgives mellem det fyldte 21. og 22. år. En ansøgning indgivet før det 21. år anses for at være en ansøgning om bevis for dansk indfødsret, da vurderingen af en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab foretages så tæt på det 22. år som muligt. I den situation vurderes det derfor ikke, om ansøgeren har bevaret statsborgerskabet.
Hent skema til ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk statsborgerskab (pdf)
Ansøgningen kan indgives til den danske repræsentation i udlandet eller direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det bemærkes, at e-mails, der sendes til ministeriet fra en almindelig e-mailadresse, ikke krypteres. Det indebærer en risiko for, at andre kan få adgang til indholdet. Afsendelse fra en almindelig e-mailadresse sker derfor på eget ansvar.
Hvis en person, der ønsker at blive løst fra sit danske statsborgerskab, har bopæl i Danmark, beror det på en konkret vurdering, om vedkommende kan blive løst fra sit danske statsborgerskab.
Derimod kan løsning ikke nægtes en person, som er fremmed statsborger, og som har sin faste bopæl i et andet land end Danmark.
For alle ansøgere gælder det, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med behandlingen af en anmodning om løsning fra dansk statsborgerskab undersøger, om ansøgeren har fået dansk statsborgerskab, og om ansøgeren eventuelt har bevaret statsborgerskabet.
En ansøgning om løsning fra dansk statsborgerskab skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Hent skema til ansøgning om løsning fra dansk statsborgerskab (pdf)
Sagsbehandlingstiden i sager om løsning fra dansk statsborgerskab er på nuværende tidspunkt 3-4 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Særligt vedrørende løsning af børn
For at børn kan omfattes af en forælders ansøgning om løsning fra dansk statsborgerskab, skal følgende betingelser være opfyldt:
Fortabelse ved aktiv erhvervelse af fremmed statsborgerskab inden den 1. september 2015
Hvis man inden den 1. september 2015 fik fremmed statsborgerskab efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke eller ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land, har man fortabt sit danske statsborgerskab.
Hvis et ugift barn under 18 år blev fremmed statsborger inden den 1. september 2015 ved, at en af barnets forældre, som havde forældremyndigheden eller del i denne, fik fremmed statsborgerskab på en af de måder, som er nævnt ovenfor, har man ligeledes fortabt sit danske statsborgerskab, medmindre ens anden forælder vedblev med at være dansk statsborger og ligeledes havde del i forældremyndigheden.
Fra 1. september 2015 trådte nye regler i kraft, som betød, at dobbelt statsborgerskab accepteres.
Loven betyder, at danske statsborgere, der ønsker at erhverve et fremmed statsborgerskab, kan gøre dette uden at fortabe deres danske statsborgerskab. De skal i den anledning ikke foretage sig noget i forhold til de danske myndigheder. Det vil dog afhænge af lovgivningen i det land, hvor vedkommende ønsker at erhverve statsborgerskab, om dobbelt statsborgerskab accepteres, eller om der eventuelt stilles krav om løsning fra dansk statsborgerskab. Danske statsborgere kan efter anmodning fortsat blive løst fra deres danske statsborgerskab.
Tidligere danske statsborgere, som har fortabt deres danske statsborgerskab ved at få fremmed statsborgerskab, havde i perioden mellem den 1. september 2015 og den 31. august 2020 mulighed for at afgive en erklæring over for Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Læs mere om tidligere danske statsborgere
Danske statsborgere født i udlandet
Hvis man er dansk statsborger og er født i udlandet, fortaber man sit danske statsborgerskab, når man fylder 22 år, hvis man aldrig har boet i Danmark og ikke har opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, medmindre man derved bliver statsløs.
Man skal frakendes sit danske statsborgerskab ved dom, hvis man i forbindelse med, at man fik dansk statsborgerskab, har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet relevante oplysninger, og dette var medvirkende til, at man fik dansk statsborgerskab, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder uanset, om man derved bliver statsløs.
Hvis man frakendes sit danske statsborgerskab på denne baggrund, skal også ens barn frakendes statsborgerskabet ved dom, hvis barnet har erhvervet statsborgerskabet gennem en, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver statsløst.
Man skal desuden frakendes sit danske statsborgerskab ved dom, hvis man dømmes for en strafbar handling, og man derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Man kan administrativt få frataget sit danske statsborgerskab, hvis man har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, medmindre man derved bliver statsløs. Den administrative afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab træffes af udlændinge- og integrationsministeren, men der er mulighed for efterfølgende domstolsprøvelse af afgørelsen.
Ved ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk statsborgerskab betales et gebyr på 1.200 kr.
Gebyret betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved indgivelse af ansøgningsskemaet på følgende konto: Registreringsnummer 0216, kontonummer 4069205011.
Ved betalinger fra udenlandsk bank skal følgende oplysninger bruges:
BIC/SWIFT: DABADKKK
IBAN: DK76 0216 4069 2050 11
Ved betalingen påføres ansøgerens CPR-nr. eller navn samt 1) betalerens fulde navn, 2) betalerens bopælsland, 3) betalerens fødselsdato, 4) betalerens fødselssted, 5) betalerens statsborgerskab og 6) formålet med overførslen.
Gebyret skal ligeledes betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet, når ansøgningen indgives til en dansk repræsentation i udlandet.
Gebyret betales ikke tilbage, hvis man får et afslag på sin ansøgning.
Familieretlige dokumenter fra visse lande skal apostillepåtegnes eller legaliseres af en dansk ambassade.
Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler udenlandske fødselsattester og vielsesattester i overensstemmelse med Ankestyrelsens vejledning om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet.
Læs mere om ansøgninger med udenlandske familieretlige dokumenter
Slægtskabet mellem ansøgeren og den danske forælder kan fastslås ved hjælp af en DNA-undersøgelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan efter en konkret vurdering kræve, at ansøgeren og den danske forælder deltager i en DNA-undersøgelse, hvis det påståede slægtskab ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslås på anden vis.
Læs mere om dokumentation for slægtskab ved DNA-undersøgelse
Visse sager om forældreskab, ægteskab mv. vil blive forelagt for Familieretshuset.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil efter omstændighederne forelægge konkrete sager for Familieretshuset for at få deres vurdering af, om faderskab, moderskab, ægteskab eller forældremyndighedsforhold kan anerkendes efter dansk ret.
