Mulighed for genoptagelse af visse sager om fortabelse af dansk statsborgerskab efter den tidligere § 7 i indfødsretsloven på baggrund af en dom fra EU-Domstolen

På baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen den 25. april 2024 i sagerne C684/22 til C-686/22, har Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderet, at ministeriet ved vurderingen af fortabelse af dansk statsborgerskab som følge af erhvervelse af fremmed statsborgerskab efter den tidligere gældende § 7 i indfødsretsloven vil skulle inddrage en række yderligere momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk statsborgerskab og dermed unionsborgerskabet.

Denne vurdering er ikke tidligere foretaget i sager, hvor der er foretaget en fortabelsesvurdering efter den tidligere gældende § 7 i indfødsretsloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil således fremover i alle sager, hvor fortabelsen af det danske statsborgerskab også indebærer en fortabelse af unionsborgerskabet, foretage en vurdering af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale med fortabelsen.

Det er desuden Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der er behov for at ændre indfødsretsloven for at sikre klarhed over borgernes retsstilling.

Se Udlændinge- og Integrationsministerens orientering af Folketinget om dommen og dens retsvirkninger her.

Mulighed for genoptagelse

Dommen får retsvirkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel, TEUF artikel 20, som trådte i kraft den 1. november 1993.

Tidligere danske statsborgere, der har erhvervet et fremmed statsborgerskab i perioden mellem den 1. november 1993 og forud for den 1. september 2015, hvor indfødsretslovens § 7 blev ophævet, og dermed har fortabt deres danske statsborgerskab, og som har modtaget en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om fortabelse af statsborgerskab, hvorved de også mistede deres unionsborgerskab, vil kunne anmode ministeriet om at genoptage deres sag.

Læs EU-Domstolens dom af 25. april 2024 i sagerne C-684/22 til C-686/22