Regeringen investerer 140 millioner kroner i at bremse migrantstrømme

Pengene skal bl.a. styrke grænsekontrollen i flere lande og bidrage til at hjemsende afviste asylansøgere og også irregulære migranter, inden de kommer til Danmark. Derudover skal flygtninge i nærområder støttes.

Regeringens helt klare ambition er, at det nuværende internationale asylsystem skal ændres. Der skal være større kontrol med indvandringen, færre mennesker skal tvinges ud på farefulde rejser mod Europa, og de, der er på flugt, skal i stedet hjælpes i nærområderne.

Derfor har regeringen samlet set bevilget 140 millioner kroner i 2020 fra udviklingsmidler målrettet projekter, der understøtter ambitionen om et retfærdigt og humant asylsystem. Blandt indsatserne kan nævnes:

• 6,2 millioner kroner til at styrke Egypten og Nigers evne til bedre at håndtere flygtninge og migranter på egen hånd ved at forbedre asylsystemer samt etablere et samarbejdsforum med deltagelse af bl.a. EU’s Asylstøttekontor.
• 21 millioner kroner til at støtte beskyttelse, humanitær hjælp og langvarige løsninger for flygtninge og asylansøgere, der evakueres fra detentionscentre i Libyen til Rwanda. I Rwanda hjælpes de evakuerede enten til at blive genbosat i tredjelande, til at vende tilbage til deres hjemlande, hvis det er sikkert, eller til at skabe sig et liv i værtslandet Rwanda.
• 60 millioner kroner til styrket grænsekontrol og hjemsendelse på Vestbalkan, som mange tusinde migranter og asylansøgere hvert år forsøger at bruge som indgang til EU med retning mod bl.a. Danmark.

Udviklingsbistanden til disse og andre indsatser skal understøtte indsatsen for at skabe et retfærdigt og humant asylsystem. Regeringen hævede med finansloven for 2021 igen støtten til nærområder, migration og skrøbelige lande. Denne gang med 350 millioner kroner sammenlignet med 2020.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Meget få asylansøgere søger mod Danmark for tiden. Efterhånden som vi ser asyltallene falde, sparer vi udgifter på sagsbehandling, indkvartering og udsendelse af dem, der får afslag på asyl. De penge kan i stedet bruges på velfærd herhjemme og på hjælp i nærområderne.

Sidste år brugte regeringen rekordmange penge på udviklingsbistand. De penge skal blandt andet understøtte varige løsninger for flygtninge. Og de skal bremse strømmen af mennesker på vej mod Europa og bidrage til at sende dem hjem, som får afslag på asyl.

Den største prioritet for regeringen er at få flyttet asylsagsbehandlingen og beskyttelsen af flygtninge uden for EU. Det arbejder vi hårdt på at få realiseret. Samtidig arbejder vi for at holde tilstrømningen til Danmark nede, så vi kan hjælpe flere og bedre i nærområderne.”

Minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen udtaler:

”Vi ønsker et retfærdigt og humant asylsystem. Det betyder, at vi skal bremse den irregulære migration, så vi kan hjælpe flere mennesker i nærområderne til kriser og konflikter. 

Så skal man ikke glemme, at det er en farefuld rejse mod Europa. Ofte bliver irregulære migranter lokket af menneskesmuglere, der kommer med gyldne løfter – og så afvises de ved grænsen til EU, hvor vi har set, at der kan opstå humanitære kriser. 

Derfor er det så vitalt, at vi arbejder for, at færre risikerer deres liv ved at rejse mod Europa, og i stedet giver hjælp til at bygge en bedre fremtid i deres opholdsland i nærområder."

Læs mere om, hvad de 140 millioner kroner er gået til:

• Evakuering af flygtninge og asylansøgere fra detentionscentre i Libyen til transitcenter i Rwanda, jobskabelse for flygtninge og lokalbefolkning i Rwanda og etablering af træningscenter for at styrke grænsekontrollen i Tunesien.
• Styrkelse af grænsekontrollen og hjemsendelsen af afviste asylansøgere på Vestbalkan.
• Rådgivning af irregulære migranter på Vestbalkan om deres muligheder for frivillig hjemrejse og hjælp til reintegration.
• Støtte til informationskampagne i Sudan, Somalia og Etiopien for at reducere den irregulære migration, før de når Europa.
• Styrkelse af Egypten og Nigers evne til bedre at håndtere asylansøgere og migranter på egen hånd. Læs mere her og her.

Regeringen har bl.a. taget følgende skridt for et mere retfærdigt og humant asylsystem:

• Udpeget migrationsambassadør, der bl.a. skal gøde jorden for et modtagecenter hos mulige samarbejdslande.
• Etableret tværministeriel migration task force, der skal understøtte dette arbejde.
• Identificeret en række mulige samarbejdslande.
• Indledt dialog med nogle af disse lande.
• Udarbejdet juridisk vurdering, der viser, at overførsel af asylbehandlingen og indkvartering - samt beskyttelse i tilfælde af, at asylansøgeren får tildelt asyl – kan ske inden for DK’s internationale forpligtelser til et land uden for EU.
• Fremsætter lovforslag om denne overførsel af asylbehandlingen.
• Investeret 140 millioner kroner i en række projekter til bl.a. bedre grænsekontrol, opbygning af asylkapacitet og styrket mulighed for hjemsendelse, bl.a. i Nord- og Østafrika og på Vestbalkan.
• Indledt dialog med NO og UK – som deler analysen af, at det nuværende system ikke er holdbart – om et nyt asylsystem, hvor asylbehandlingen flyttes ud af EU.
• Hævet støtten igen til nærområder, migration og skrøbelige lande med finansloven for 2021. Denne gang med 350 mio. kr. sammenlignet med 2020.
• Tilsluttet sig samarbejdet Joint Coordination Platform med bl.a. Østrig, Tjekkiet og Tyskland om at bekæmpe irregulære migrantstrømme.

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79, 

Pressechef Pelle Dam, tlf. 61 98 32 80,