Behandling af ansøgningen

Hvis man opfylder betingelserne for at få statsborgerskab, bliver man optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som senere skal vedtages af Folketinget.

Ansøgninger om statsborgerskab behandles af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ansøgningerne bliver normalt behandlet i den rækkefølge, de modtages i. Ministeriet er dog særligt opmærksom på at søge at sikre en kortere sagsbehandlingstid for ansøgere, som tilhører særligt sårbare persongrupper såsom børn og statsløse omfattet af henholdsvis FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløsekonventionen) og FN’s konvention af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen).

Når Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager en ansøgning om dansk statsborgerskab eller en anmodning om genoptagelse, undersøger ministeriet, om ansøgeren opfylder betingelserne og dermed kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes af udlændinge- og integrationsministeren to gange om året – i april og oktober.

I forbindelse med forberedelsen af det enkelte lovforslag lukker ministeriet for yderligere optagelse på lovforslaget ca. 2-3 måneder, før lovforslaget fremsættes.

Det er normalt et krav, at man skal opfylde betingelserne for dansk statsborgerskab indtil det tidspunkt, hvor lovforslaget vedtages.

Hvis ens forhold ændrer sig fra ansøgningstidspunktet og frem mod lovens vedtagelse, så man ikke længere opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab, skal man straks oplyse Udlændinge- og Integrationsministeriet om det. Ellers risikerer man at blive frakendt statsborgerskabet.

Direkte optag

Hvis man opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab, bliver man optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Man modtager et brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at man forventes optaget på det næstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis man fortsat opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab frem til lovforslagets vedtagelse.

Optag efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg

Hvis man ikke opfylder en eller flere af betingelserne for at få dansk statsborgerskab, undersøger Udlændinge- og Integrationsministeriet, om ansøgningen kan forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg, så udvalget kan tage stilling til, om der kan meddeles dispensation fra en eller flere af betingelserne. At ansøgningen forelægges for Indfødsretsudvalget er ikke ensbetydende med, at man får dispensation.

Hvis udvalget beslutter, at der skal meddeles dispensation, modtager man et brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at man vil blive optaget på det næstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse, forudsat at man på det tidspunkt fortsat opfylder betingelserne for at opnå dansk indfødsret.

Læs mere om Indfødsretsudvalget på Folketingets hjemmeside

Lovforslaget behandles i Folketinget

Et lovforslag om indfødsrets meddelelse skal behandles tre gange af Folketinget. Behandlingen af lovforslaget i Folketinget tager sædvanligvis ca. 2-3 måneder.

Folketingets behandling af lovforslaget er offentlig. Ansøgerens navn, bopælskommune, fødeår, fødeland og eventuelt hidtidige statsborgerskab vil fremgå af lovforslaget, som offentliggøres på bl.a. Folketingets hjemmeside. Navne mv. på eventuelle bipersoner (børn af ansøgerne) fremgår ikke af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet videregiver oplysninger om ansøgerne til Folketingets Indfødsretsudvalg. Det drejer sig bl.a. om oplysninger, som ansøgerne selv har afgivet til ministeriet, og om oplysninger, som ministeriet på anden måde er blevet bekendt med under sagens behandling.

Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøger frem til det tidspunkt, hvor lovforslaget vedtages, om de personer, der er optaget på lovforslaget, fortsat opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab.

Loven vedtages og træder i kraft

Når lovforslaget om indfødsrets meddelelse er vedtaget af Folketinget, og loven er trådt i kraft, skal man som udgangspunkt deltage i en grundlovsceremoni.

Læs mere om grundlovsceremonien

Hvis man er blandt de ansøgere, som ikke skal medvirke i en grundlovsceremoni, vil man få tilsendt sit statsborgerretsbevis af Udlændinge- og Integrationsministeriet umiddelbart efter ikrafttrædelsen af loven.

Sagsbehandlingstid

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om dansk statsborgerskab afsluttet i 2021 er ca. 14 måneder.

Sagsbehandlingstiden er opgjort pr. 31. december 2021.