Kommunerne skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering til nyankomne flygtninge, som visiteres til kommunen efter integrationslovens § 10, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en nærmere afdækning af flygtningens helbredsforhold. Den helbredsmæssige vurdering skal gennemføres af en læge.
Hvis kommunen vurderer, at der er behov for en afdækning af flygtningens helbredsforhold, skal kommunen tilbyde en helbredsmæssig vurdering til nyankomne flygtninge, som visiteres til kommunen. Den helbredsmæssige vurdering skal gennemføres af en læge.
Kommunen skal tilbyde alle kvoteflygtninge, dvs. udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, en helbredsmæssig vurdering. Kommunerne kan efter en konkret vurdering også beslutte at give tilbuddet til en familiesammenført til en flygtning.
Tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering omfatter både voksne og børn.
Hvis kommunen vurderer, at der er behov for en nærmere afdækning af den pågældendes helbredsforhold, skal et tilbud om en helbredsmæssig vurdering gives inden for 6 måneder efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret for udlændingen.
Den helbredsmæssige vurdering har til formål at sikre, at der så tidligt som muligt sker en afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer, så relevante helbredsforhold kan indgå i den kommunale planlægning af integrationsindsatsen og den videre sundhedsmæssige udredning og behandling.
Reglerne om kommunens pligt til at give tilbud om en helbredsmæssig vurdering findes i integrationslovens § 15 d.