Her kan du læse om reglerne for statsløse født i Danmark, som ansøger om statsborgerskab, efter de er fyldt 18 år, men inden de er fyldt 21 år.
Hvis man er født statsløs i Danmark, kan man i overensstemmelse med FN’s konvention om begrænsning af statsløshed optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for at få dansk statsborgerskab, hvis:
Det er også en betingelse, at man afgiver oplysninger på tro og love om, at man ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.
Man skal anvende ansøgningsskema ved ansøgning om dansk statsborgerskab. Ansøgningsskemaet skal indsendes direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Hvis man er fyldt 18 år, koster det 4.000 kr. at søge om dansk statsborgerskab. Gebyret indbetales til Udlændinge- og Integrationsministeriet på følgende konto i Danske Bank: reg.nr. 0216, kontonummer 4069073948. I feltet ”Meddelelse til beløbsmodtageren” skal man anføre sit cpr-nummer. Der skal vedlægges kvittering for betaling af gebyret, når man indsender sin ansøgning. Der betales kun gebyr én gang.