Nordiske statsborgere

Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan på visse betingelser få dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland.

Man kan godt have både dansk statsborgerskab og et andet statsborgerskab. Det betyder, at hvis man er nordisk statsborger og bliver dansk statsborger, bevarer man sit nordiske statsborgerskab og får dermed dobbelt statsborgerskab.

Hvis man er over 18 år og ikke har fået nordisk statsborgerskab ved naturalisation

Hvis man som nordisk statsborger er fyldt 18 år, ikke har fået sit nordiske statsborgerskab ved naturalisation og opfylder visse betingelser, kan man få dansk statsborgerskab ved erklæring.

Man kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, hvis man er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige, og man er blevet det på anden måde end ved naturalisation. Man skal derudover:

  • være fyldt 18 år
  • have haft fast bopæl her i landet i de sidste syv år
  • ikke i løbet af denne periode være idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.

Man har fået statsborgerskab på anden måde end ved naturalisation, hvis man har fået statsborgerskabet via en forælder ved fødslen, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab eller ved adoption.

Ved beregning af bopælsperioden lægges der i første omgang vægt på oplysningerne i CPR-registret. Der tages dog udgangspunkt i den faktiske indrejsedato. Almindelige ferierejser og lignende er ikke til hinder for at få dansk statsborgerskab ved erklæring.

Det er en forudsætning for et barns samtidig erhvervelse af dansk indfødsret, at forælderen har del i forældremyndigheden over barnet, at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. Det er også et krav, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som der stilles til forælderen.

Afgiv erklæring

Hent skema til erklæring om erhvervelse af dansk statsborgerskab for nordiske statsborgere over 18 år (pdf)

Du skal vedlægge følgende dokumenter:

  • Dit personbevis indeholdende navn, fødselsoplysninger, herunder fødested og statsborgerskab samt dine forældres navn.
  • Begge dine forældres personbeviser indeholdende navne, fødselsoplysninger, herunder fødested, statsborgerskab samt alle tidligere og nuværende ægteskaber samt deres forældres navne
  • Dine forældrenes eventuelle dødsattest
  • Dine forældres vielsesattest samt eventuel dokumentation for skilsmisse
  • Dine forældres statsborgerretsbeviser
  • Dokumentation for dit- og dine forældres eventuelle tidligere statsborgerskab
  • Dokumentation hvoraf navnene på begge dine bedsteforældre fremgår (fx. dine forældres fødselsattest/personbevis)
  • Dokumentation for eventuel navneændring
  • Dokumentation for eventuel adoption samt for adoptionens gyldighed efter dansk ret
  • Kopi af alle sider af dit pas – dog ikke blanke sider (Pas sidestilles ikke med statsborgerretsbevis)
  • Dokumentation for betaling på 1.100 kr.

Har du medfølgende børn, skal du også vedlægge:

  • Dine mindreårige børns personbevis indeholdende navn, fødselsoplysninger, herunder fødested og statsborgerskab samt dine forældres navne
  • Din vielsesattest eventuel skilsmisseattest 
  • Dokumentation for forældremyndighed over dine mindreårige børn.

Hent skema til erklæring om erhvervelse af dansk statsborgerskab for nordiske statsborgere over 18 år (pdf)

Du skal vedlægge følgende dokumenter:

Finske og islandske dokumenter skal oversættes til enten dansk, svensk eller engelsk. 

  • Dit statsborgerretsbevis
  • (pas sidestilles ikke med statsborgerretsbevis)
  • Din fødselsattest indeholdende navn, fødselsoplysninger, herunder fødested, og statsborgerskab samt dine forældres navne
  • Begge dine forældres personbeviser indeholdende navne, fødselsoplysninger, herunder fødested, statsborgerskab samt alle tidligere og nuværende ægteskaber samt deres forældres navne
  • Dine forældrenes eventuelle dødsattest
  • Dine forældres vielsesattest samt eventuel dokumentation for skilsmisse
  • Dine forældres statsborgerretsbeviser
  • Dokumentation for eventuel navneændring
  • Dokumentation for eventuel adoption samt for adoptionens gyldighed efter dansk ret
  • Kopi af alle sider af dit pas – dog ikke blanke sider.
  • Dokumentation for betaling på 1.100 kr.

Har du medfølgende børn, skal du også vedlægge:

  • dine mindreårige børns fødselsattest med forældres navne
  • din vielsesattest eventuel skilsmisseattest
  • dokumentation for forældremyndighed over dine mindreårige børn.

Hent skema til erklæring om erhvervelse af dansk statsborgerskab for nordiske statsborgere over 18 år (pdf)

Du skal vedlægge følgende dokumenter:

Norske dokumenter skal oversættes til enten dansk, svensk eller engelsk. 

  • Oplysninger fra Folkeregisteret i Norge om dit Statsborgerskab (hvis dit statsborgerskab ikke er registeret i Folkeregisteret fremsendes de øvrige oplyste information fra Folkeregisteret). Pas sidestilles ikke med statsborgerretsbevis
  • Din fødselsattest indeholdende navn, fødselsoplysninger, herunder fødested, og statsborgerskab samt dine forældres navne
  • Begge dine forældres fødselsattester eller uddrag fra Folkeregisteret i Norge indeholdende navne, fødselsoplysninger, herunder fødested, statsborgerskab samt alle tidligere og nuværende ægteskaber samt deres forældres navne
  • Dine forældrenes eventuelle dødsattest
  • Dine forældres vielsesattest samt eventuel dokumentation for skilsmisse
  • Dine forældres statsborgerretsbeviser
  • Dokumentation for eventuel navneændring
  • Dokumentation for eventuel adoption samt for adoptionens gyldighed efter dansk ret
  • Kopi af alle sider af dit pas – dog ikke blanke sider
  • Dokumentation for betaling på 1.100 kr.

Har du medfølgende børn, skal du også vedlægge:

  • dine mindreårige børns fødselsattest med forældres navne
  • din vielsesattest eventuel skilsmisseattest
  • dokumentation for forældremyndighed over dine mindreårige børn.

Ved erklæring om dansk statsborgerskab betales et gebyr på 1.100 kr.

Gebyret betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved indgivelse af erklæringsskemaet på følgende konto:

Registreringsnummer 0216

Kontonummer 4069231004

Ved betalinger fra udenlandsk bank skal følgende oplysninger bruges:

BIC/SWIFT: DABADKKK

IBAN: DK60 0216 4069 2310 04

Ved betalingen påføres "ERK" efterfulgt af ansøgerens CPR-nr. eller navn samt 1) betalerens fulde navn, 2) betalerens bopælsland, 3) betalerens fødselsdato, 4) betalerens fødselssted, 5) betalerens statsborgerskab og 6) formålet med overførslen. 

Gebyret skal også betales, hvis man indgiver erklæringen til Rigsombudsmanden i Grønland eller Rigsombudsmanden på Færøerne.

Læs om Rigsombudsmanden i Grønland på Statsministeriets hjemmeside

Læs om Rigsombudsmanden på Færøerne på Statsministeriets hjemmeside

Gebyret betales ikke tilbage, hvis erklæringen afvises.

Dansk statsborgerskab ved naturalisation

Hvis man som nordisk statsborger ikke opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab ved erklæring, kan man i stedet søge om dansk statsborgerskab ved lov (naturalisation).

Nordiske statsborgere skal som udgangspunkt opfylde de almindelige betingelser for at få dansk statsborgerskab ved lov (naturalisation). Der gælder dog en række særlige regler for nordiske statsborgere, hvad angår kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse samt opholdskravet.

Børn af nordiske statsborgere

Ens børn vil som regel være omfattet, hvis man får dansk statsborgerskab ved erklæring.

Hvis man får dansk statsborgerskab ved at afgive erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet, omfatter det som hovedregel også ens børn, forudsat at man har del i forældremyndigheden, at den anden forælder har givet sit samtykke, at barnet er ugift og at barnet er under 18 år.

For adoptivbørn er det en yderligere betingelse, at adoptionen er gyldig efter dansk ret. Bemærk, at dokumentation for adoptionens gyldighed efter dansk ret skal indhentes og vedlægges erklæringen.

Man kan godt angive, at ens børn ikke skal være omfattet.

Bemærk, at slægtskabet til de omfattede børn skal dokumenteres. Dette kan kræve medvirken i en DNA-undersøgelse eller originale apostillepåtegnede eller legaliserede fødselsattester.

Læs mere om dokumentation for slægtskab ved DNA-undersøgelser

Læs mere om behandling af ansøgninger med udenlandske familieretlige dokumenter