Nyt fra Indfødsretskontoret
Her kan du læse nyt fra Indfødsretskontoret, herunder om status på lovforslag om indfødsrets meddelelse og ministeriets aktuelle projekt til nedbringelse af sagsbehandlingstiden.
Nyt fra Indfødsretskontoret (04-07-23)
Udtalelse fra FN’s Menneskerettighedskomité
FN’s Menneskerettighedskomité fandt ved ikke retligt bindende udtalelse af 30. november 2022 i sagen J.S.K.N. mod Danmark (Klagesag nr. 2754/2016), at Danmarks behandling af klagerens ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation udgjorde en krænkelse af forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
På baggrund af kritikken anføres det af Menneskerettighedskomitéen, at Danmark skal foretage en effektiv udbedring, herunder en passende godtgørelse og en fornyet behandling af den pågældendes ansøgning, og at Danmark skal undgå lignende krænkelser i fremtiden. Endelig skal kritikken offentliggøres på dansk.
Regeringen har den 30. maj 2023 afvist kritikken fra FN’s Menneskerettighedskomité under henvisning til bl.a., at J.S.K.N. ikke har udtømt sine nationale retsmidler. Regeringen har også afvist kritikken med henvisning til, at begrundelseskravet ikke er tilsidesat. Regeringen har endeligt afvist at foretage en passende udbedring og godtgørelse, da Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har fundet anledning til at genoptage sagen på det foreliggende grundlag. Det bemærkes, at det er muligt for J.K.S.N. at anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om genoptagelse af sagen, hvis der foreligger nye væsentlige oplysninger af relevans for sagen. I lyset af udbredelsen af engelskkundskaber i Danmark finder regeringen det ikke nødvendigt at foranstalte udtalelsen oversat til dansk.
Læs orienteringen til Indfødsretsudvalget om kritik af Danmark fra FN’s Menneskerettighedskomité.
Læs udtalelsen fra FN's Menneskerettighedskomité.
Læs følgebrev fra FN's Menneskerettighedskomité.
Læs regeringens svar på FN's udtalelse.
Nyt fra Indfødsretskontoret (08-06-23)
Lovforslag nr. L 122 om indfødsrets meddelelse, som blev fremsat for Folketinget den 27. april 2023, blev vedtaget den 2. juni 2023. Loven trådte i kraft den 1. juli 2023.
De personer, som er optaget på loven med krav om deltagelse i en grundlovsceremoni, har modtaget et brev med nærmere oplysninger herom. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i begyndelsen af juli 2023 fremsendt statsborgerretsbeviser til de personer, som er optaget på loven uden krav om deltagelse i en ceremoni, og som derfor har erhvervet dansk statsborgerskab ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2023.
Loven kan tilgås via Retsinformation
Nyt fra Indfødsretskontoret (08-06-23)
Lov nr. 323 af 28. marts 2023 om indfødsrets meddelelse, som blev fremsat for Folketinget den 2. februar 2023, blev vedtaget den 23. marts 2023. Loven trådte i kraft den 1. april 2023.
De personer, som er optaget på loven med krav om deltagelse i en grundlovsceremoni, har modtaget et brev med nærmere oplysninger herom. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i begyndelsen af april 2023 fremsendt statsborgerretsbeviser til de personer, som er optaget på loven uden krav om deltagelse i en ceremoni, og som derfor har erhvervet dansk statsborgerskab ved lovens ikrafttræden den 1. april 2023.
Loven kan tilgås via Retsinformation.
Nyt fra Indfødsretskontoret (20-02-23)
Initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden
Stigende sagsbehandlingstid
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i øjeblikket mange verserende ansøgninger om dansk statsborgerskab. Samtidigt har sagsbehandlingstiden været stigende fra knapt 15 måneder i 1. kvartal 2022 til ca. 22 måneder i 4. kvartal 2022. Du kan læse mere om behandlingen af ansøgninger i 4. kvartal 2022 i orienteringen til Folketingets Indfødsretsudvalg. Ministeriet har på baggrund af den stigende sagsbehandlingstid iværksat en række tiltag, som kan medvirke til at nedbringe antallet af verserende sager og dermed også den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Særlig indsats i foråret 2023
Ministeriet har med virkning fra den 1. februar 2023 og foreløbigt frem til sommerferien bl.a. iværksat en taskforce i Indfødsretskontoret, som vil få til opgave at behandle en afgrænset gruppe af sager, som på baggrund af datatræk klassificeres som lette sager, og som derfor forventes at kunne afgøres hurtigt og med ganske få sagsbehandlingsskridt. Det vil betyde, at ministeriet vil træffe afgørelse i en mængde sager, som ikke nødvendigvis er de ældste verserende sager. En hurtig afvikling af en betydelig mængde sager af lettere karakter vil dog have en væsentlig betydning for den samlede sagsbehandlingstid til gavn for alle øvrige sager. Indfødsretskontoret vil i forbindelse med den særlige indsats få tilført ekstra ressourcer til kontoret. Medarbejdere i kontoret, som ikke deltager i den særlige indsats, fortsætter arbejdet med at afvikle de ældste sager.
Ministeriet kan oplyse, at nogle af de kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af sager, er, at der er tale om førstegangsansøgninger, at ansøger ikke er registreret med strafbare forhold i Kriminalregisteret, og at der ikke er henvist til lempede regler eller søgt om dispensation.
Hvad betyder det for din sag?
Indfødsretskontoret vil ikke på telefonen eller skriftligt kunne oplyse, om konkrete sager vil være omfattet af den særlige indsats. Ministeriet skal derfor bede om, at du ikke ringer eller skriver ind med dette spørgsmål. På den måde kan vi sikre, at ansøgere, der har brug for vejledning eller har konkrete spørgsmål om reglerne, kan komme igennem i vores telefontid.
Følgebrev fra FN's Menneskerettighedskomité (pdf-version)