Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet en forundersøgelse, som afdækker mulighederne for at måle befolkningsgruppers negative holdninger og fordomme mod bestemte religiøse minoriteter. Religiøse minoriteter er i undersøgelsen afgrænset til jøder og muslimer i Danmark.
Undersøgelsen er resultatet af initiativ 11 i Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme, som alle Folketingets partier indgik den 25. juni 2024.
Undersøgelsen belyser relevante metoder og potentielle udfordringer og danner dermed et vigtigt beslutningsgrundlag for, hvordan en fremtidig måling bedst kan tilrettelægges. Undersøgelsen beskriver blandt andet de studier, der har været gennemført i Norge og Sverige.