Rapporten indeholder resultater og analyser fra Dokumentationsindsatsen under ”Civilsamfundet bygger bro”.
Dokumentationsindsatsen er et ud af i alt otte initiativer under strategien ”Civilsamfundet bygger bro”.
Dokumentationsindsatsens formål er at undersøge sammenhængen mellem aktiv foreningsdeltagelse, frivilligt arbejde og integration. Sammenhængen er undersøgt ved at teste en overordnet hypotese om, at nydanskeres foreningsdeltagelse og frivilligt arbejde fører til bedre integration for den enkelte. Hypotesen er endvidere, at jo mere engageret nydanskeren er i foreningslivet, jo bedre integreret er nydanskeren.
Samlet set viser undersøgelsen, at nydanskere oplever, at deres frivillige foreningsengagement styrker deres muligheder for, og evne til, at agere som samfundsborgere i Danmark. Det giver samtidig nydanskerne en større oplevelse af tillid og anerkendelse samt tilknytning til samfundet.