Regeringen ønsker, at markant færre fordrevne fra Ukraine skal til Danmark. Samtidig ændres fordelingen til landets kommuner, så den bliver mere balanceret.
Danmark har siden Ruslands invasion i 2022 stået side om side med Ukraine, blandt andet ved at tage imod titusindvis af fordrevne fra det krigshærgede land.
Det kan mærkes i flere danske kommuner, hvor flere beretter om et øget pres med at modtage og huse de mange ukrainere. Derfor fremsatte regeringen i juni lovforslag om at ændre særloven for Ukraine, så personer, der ikke er fritaget for militærtjeneste, fremover ikke vil kunne få opholdstilladelse efter særloven. Denne lovændring er på linje med reglerne i resten af EU og skal sikre, at særloven ikke bruges til at undgå mobiliseringen til det ukrainske forsvar.
Senest foreslog regeringen desuden, at personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine fremover ikke skal kunne få ophold efter særloven. Begge ændringer af særloven forventes at bidrage til, at kommunerne samlet vil opleve et betydeligt fald i det antal fordrevne, de skal modtage. Et foreløbigt skøn er, at den forventede tilstrømning til Danmark vil blive reduceret med ca. 40 procent.
Samtidig vil regeringen nu ændre, hvordan de fordrevne fra Ukraine fordeles til landets kommuner og dermed komme de mest pressede kommuner yderligere i møde.
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov siger:
Kommunerne har aktuelt omkring 50.000 ukrainere boende, og nogle af kommunerne er nu hårdt pressede med at finde boliger til de fordrevne ukrainere. Samtidig har andre kommuner givet udtryk for, at de godt kan tage imod flere fordrevne fra Ukraine. Derfor skruer vi nu fordelingsmodellen sammen på en mere balanceret måde.
Den nye fordeling tager særligt hensyn til de kommuner – blandt andet på den københavnske vestegn – som i forvejen huser mange ikke-vestlige indvandrere. Her vil flere kommuner blive såkaldte ”0-kommuner”, som kendes fra fordelingen af flygtninge. Det betyder, at de ikke skal modtage flere fordrevne fra Ukraine. Det gælder for eksempel Albertslund, Høje-Taastrup og Brøndby Kommuner.
Ændringen af fordelingen vil dermed også betyde, at de kommuner, der har forholdsvist få ikke-vestlige indvandrere boende, fremover i stedet vil skulle modtage flere fordrevne fra Ukraine.
For eksempel forventes det ud fra foreløbige beregninger, at Rødovre og Herlev Kommuner efter den kommende fordelingsmodel skal modtage syv fordrevne fra Ukraine, når der skal fordeles 5.000 personer. I den nuværende fordelingsmodel står de to kommuner til at modtage hhv. 37 og 27 fordrevne. Og som eksempel forventes det, at Glostrup Kommune fremover skal modtage fire fordrevne fra Ukraine mod de nuværende 21. Fredericia Kommune skal modtage 34 fordrevne fra Ukraine mod de nuværende 44, og Hjørring Kommune skal tage imod 64 mod de nuværende 52.
De største kommuner vil stadig skulle bære en stor del af ansvaret for at huse fordrevne fra Ukraine, da disse kommuner har en større kapacitet. Dog vil de øvrige ændringer af særloven forventeligt betyde, at der kommer færre fordrevne til kommunerne, hvilket vil lette presset på alle kommuner.
Se den nye fordeling af fordrevne fra Ukraine her
Indlæser formular...
Kontakt pressetelefonen på tlf. +45 61 98 32 90 (kan ikke modtage SMS) for pressehenvendelser til ministeriet og ministeren.