Et stigende antal udlændinge har valgt at rejse hjem med økonomisk støtte efter repatrieringsloven i 2026. Det er særligt personer fra Syrien, der frivilligt rejser hjem.
I 2025 var der rekordmange udlændinge, der benyttede repatrieringsordningen og rejste frivilligt ud af Danmark og tilbage til deres hjemlande. Den tendens fortsætter med forøget styrke i 2026.
Fra januar til august i år er der 618 udlændinge, der har brugt repatrieringsordningen. Heraf er 513 personer rejst frivilligt tilbage til Syrien. Det svarer til 83 pct. af det samlede antal repatrieringer i perioden.
Til sammenligning benyttede 803 personer ordningen i hele 2025, hvoraf 605 personer rejste til Syrien.
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov siger:
Det er glædeligt, at så mange udlændinge rejser frivilligt hjem. Det skal fortsætte. Derfor vil regeringen også se på, hvordan vi kan gøre repatrieringsordningen endnu mere målrettet. Det gavner nemlig både Danmark og de udlændinge, der ikke har fundet sig helt til rette her, at flere rejser hjem.

Indlæser formular...
Kontakt pressetelefonen på tlf. +45 61 98 32 90 (kan ikke modtage SMS) for pressehenvendelser til ministeriet og ministeren.