Regeringen vil bekæmpe racisme og diskrimination mod grønlændere i Danmark med 12 nye initiativer

(Kalaallisut atuarusukkukku – ataa’tungaaniippoq)

Diskrimination og racisme mod grønlændere i Danmark er et alvorligt problem. Regeringen afsætter derfor ekstra 35 mio. kr. over fire år og fremlægger samtidig 12 konkrete initiativer til bekæmpelse af racisme og diskrimination mod grønlændere i Danmark.

Mange herboende grønlændere oplever desværre fordomme, racisme og diskrimination i Danmark. Det vil regeringen tage et opgør med.

Derfor præsenterer regeringen nu 12 konkrete initiativer til at bekæmpe fordomme og diskrimination rettet mod grønlændere i Danmark.

Regeringen er bevidst om, at en del af løsningen er en vedvarende indsats og debat. Derfor afsættes der yderligere i alt 35 millioner kroner, som løber til og med 2028 – ud over de midler, der allerede er afsat til initiativer til bekæmpelse af racisme og diskrimination mod grønlændere i Danmark i den kommende handlingsplan mod racisme.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:

Jeg mener grundlæggende, at alle borgere i Danmark har pligt til at sige fra over for racisme, og som regering har vi et særligt ansvar for at værne om sammenhængskraften i samfundet.

Danmark og Grønland har et helt særligt forhold til hinanden, og derfor er racisme og diskrimination mod grønlændere i Danmark også et særskilt problem.

Det er vigtigt for regeringen, at grønlændere kan leve i Danmark uden at blive mødt med fordomme, hvilket desværre ikke er virkeligheden i dag. Derfor glæder det mig meget, at vi her har et fundament til at modgå et stort problem.

Vi ved naturligvis, at det ikke er et problem, vi kan løse med et fingerknips. Derfor er jeg også glad for, at vi får afsat penge i årene fremover for at sikre et vedvarende fokus på at få bekæmpet racisme mod grønlændere.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) udtaler:

Den seneste tid har med al tydelighed vist, at racisme mod grønlændere eksisterer i visse kredse og særligt på sociale medier. Derfor er det vigtigt, at vi politisk anerkender, at racismen finder sted og er dybt uacceptabel. Først da kan vi ændre racistiske handlinger.

Handlingsplan mod racismen er et vigtigt redskab til at sige fra og mindske racisme. Ikke kun over for os grønlændere, men også for andre etniske grupper. Jeg er stolt af resultatet, vi står med i hånden i dag. Det ved jeg er hjerteblod for mig, mange af mine gode kollegaer og for regeringen. Tak for indsatsen. Nu starter arbejdet og jeg glæder mig.

Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) udtaler:

Vi grønlændere har ofte troet, at oplevelser med diskrimination var enkeltstående. Men ved at tale mere åbent og accepterende med hinanden, er det blevet klart, at der er tale om et omfattende problem, som kræver handling. Vi skal fortsætte med at dele vores erfaringer. Vi skal stå sammen, sige fra og søge hjælp. Vi skal insistere på forbedringer og ikke længere acceptere uretfærdighed. Vi er ikke en belastning for systemet – mange er derimod blevet belastet af systemet. Forandring tager tid, men vi kan skabe den skridt for skridt. Vi skal tro på os selv og vores rettigheder. Det har vi altid fortjent.

Den nye ramme på 35 mio. kr. til indsatsen mod racisme og diskrimination mod grønlændere i Danmark er fordelt med fem mio. kr. i 2025 og derefter 10 mio. kr. årligt i 2026-2028. Udover at finansiere dele af de 12 initiativer nævnt herunder, sikrer rammen også, at der er midler til løbende at sætte nye initiativer i gang på området. Relevante interesseorganisationer og de grønlandske folketingsmedlemmer vil blive inddraget i udvælgelsen af kommende initiativer.

De 12 initiativer er:

  1. Oprettelse af en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende

  2. Ret til grønlandsk pas

  3. Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever

  4. Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet

  5. Partnerskab om grønlandske studerende trivsel

  6.  Oprettelse af Grønlandspuljen målrettet civilsamfundsprojekter mv.

  7.  Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark

  8.  Afdækning af mulighederne for at skabe bedre rammer for tolkes muligheder for at deltage i kurser

  9. Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark

  10. Mulighed for at få hjælp på grønlandsk, hvis man oplever diskrimination

  11. Videreførelse af puljen til en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark

  12. Øget støtte til De Grønlandske Huse

 

Læs mere om initiativerne her 

Danmarkimi naalakkersuisut aallarniissutit 12 atorlugit kalaallinut Danmarkimiittunut race tunngavigalugu nikassaaneq aamma assigiinngisitsineq akiorniarpaat

Kalaallinut Danmarkimiittunut assigiinngisitsineq aamma race tunngavigalugu nikassaaneq ajornartorsiutaapput ilungersunartut. Taamaattumik Danmarkimi naalakkersuisut ukiunut sisamanut immikkoorteriikkat 35 mio. kr.-nik ilavaat ilutigalugulu kalaallinut Danmarkimiittunut race tunngavigalugu nikassaanerup aamma assigiinngisitsinerup akiornissaanut aallarniissutit tigussaasut 12 saqqummiullugit.

 

Kalaallit maani Danmarkimi najugaqartut ajoraluartumik pigiliutiinnakkamik isumaqarnerit, race tunngavigalugu nikassaanerit aamma assigiinngisitsineq Danmarkimi misigisarpaat. Tamakku Danmarkimi naalakkersuisut qimanniarpaat. 

Taamaattumik Danmarkimi naalakkersuisut kalaallinut Danmarkimiittunut pigiliutiinnakkamik isumaqarnerit aamma assigiinngisitsineq akiorniarlugit aallarniissutit tigussaasut 12 saqqummiuppaat.

Danmarkimi naalakkersuisut nalunngilaat iluarsiissutissap ilaa tassaasoq ingerlaavartumik suliniuteqarnissaq oqallisiginissaalu. Taamaattumik 2028 ilanngullugu atasussanik suli allat 35 mill. kr. immikkoortinneqarput - race tunngavigalugu nikassaaneq akiorniarlugu iliuusissatut pilersaarutissamiittut aningaasat kalaallinut Danmarkimiittunut race tunngavigalugu nikassaanerup aamma assigiinngisitsinerup akiornissaanut aallarniissutinut immikkoortinneqareersimasut avataasigut. 

Udlændinge- og integrationsministeri Kaare Dybvad Bek ima oqaaseqaateqarpoq:

Tunngaviusumik isumaqarpunga Danmarkimi innuttaasut tamarmik race tunngavigalugu nikassaanermut naameernissaminnut pisussaasut, naalakkersuisutullu uagut inuiaqatigiit ataqatigiissinnaassusiata paarilluarnissaanut immikkut akisussaaffeqarpugut.

Danmark aamma Kalaallit Nunaat imminnut immikkut illuinnartumik inissisimapput, taamaammallu kalaallinut Danmarkimiittunut race tunngavigalugu nikassaaneq assigiinngisitsinerlu aamma ajornartorsiutaalluni immikkoortoq.

Danmarkimi naalakkersuisunut pingaarpoq kalaallit Danmarkimi inuusinnaassasut pigiliutiinnakkamik isumaqarnernik naapinneqaratik, ajoraluartumilli tamanna ullumikkut piviusunut ilanngilaq. Taamaammat nuannaarutigeqaara uani toqqammavissaqaleratta ajornartorsiutip angisuup akerlilernissaanut.

Soorunami nalunngilarput inussat seqqortiinnarlugit ajornartorsiut aaqqissinnaanngikkipput. Taamaattumik aamma nuannaarutigaara ukiuni tulliuttuni aningaasanik immikkoortitsisassagatta kalaallinut race tunngavigalugu nikassaanerup akiornissaa kipisuitsumik eqqumaffigineqarnissaa qularnaarniarlugu.

Folketingimi ilaasortaq Aaja Chemnitz (IA) ima oqaaseqaateqarpoq:

Piffissami kingullermi erseqqissumik takuarput kalaallinut race tunngavigalugu nikassaaneq inuit akornisa ilaanni ingasammillu inuit attaveqatigiittarfiini ittoq. Taamaammat pingaaruteqarpoq race tunngavigalugu nikassaaneq pisartoq politikikkut akuerigutsigu akuerineqarsinnaanngivitsorlu. Aatsaat taamaalippat race tunngavigalugu nikassaanermik iliuuseqarnerit allanngortissinnaavagut.

Race tunngavigalugu nikassaanermut iliuuserisassanut pilersarutaasoq naameernissamut aamma race tunngavigalugu nikassaanerup minnerulersinnissaanut sakkuuvoq pingaartoq. Uatsinnut kalaallinuinnaanngitsoq kisiannili aamma naggueqatigiinnut allanut. Naammassisarput ullumikkut tigumiagarput tulluusimaarutigaara. Nalunngilara misigissutsinnit itinerpaameersoq, aamma suleqatikka ajunngitsut amerlasuut Danmarkillu naalakkersuisui taama misigisimapput. Iliuuseqarnissinnut qujanaq. Maanna sulinissaq aallartissaaq, qilanaarpunga.

Folketingimi ilaasortaq Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) ima oqaaseqaateqarpoq:

Uagut kalaaliusugut isumaqartarsimavugut assigiinngisitsinermik misigisat allamik ilaqarneq ajortut. Ammanerusumilli akuersaarnerusumillu akornatsinni eqqartortillugu paasinarsivoq ajornartorsiut annertooq pineqartoq qanoq iliuuseqarfigineqartariaqartoq. Misilittakkatsinnik avitseqatigiittarneq ingerlatiinnassavarput. Immitsinnut tapersersoqatigiissaagut, naaggaassaagut ikiortissarsiorlutalu. Pissutsit pitsanngortinnissaat kimigiisiutigissavarput naapertuilluanngitsumillu pineqartarneq akuersaarunnaarlugu. Aaqqissuussamut artorsaataanngilagaut - akerlianilli amerlasuut aaqqissuussamit artukkerneqarsimapput. Allanngortitsineq sivisusarpoq alloriallattaarlutali pilersissinnaavarput. Immitsinnut pisinnaatitaaffigullu upperissavagut. Taakku pisassariuaannarsimavagut.

Kalaallinut Danmarkimiittunut race tunngavigalugu nikassaanermut aamma assigiinngisitsinermut iliuuseqarnissamut sinaakkutissaq nutaaq 35 mio. kr.-usoq avinneqarpoq 2025-mi 5 mio. kr.-nik tamatumalu kingorna 2026-2028 ukiumut 10 mio. kr.-nik. Aallarniissutit 12 matuma ataani taaneqartut aningaasalersornerisa saniatigut sinaakkutip aamma qularnaarpaa suliaqarfigisami aallarniissutinik nutaanik ingerlaavartumik aallartitsisarnissamut inissaqartoq. Soqutigisaqaqatigiit attuumassuteqartut kalaallillu folketingimi ilaasortaasut aallarniissutissanik nutaanik toqqaanissamut ilanngutitinneqassapput. 

Aallarniinerit 12 tassaapput:

  1. Naalagaaffiup Danmarkimi najugalinnut assigiimmik pinnittarnissamik suliaqarneranik ataqatigiissaarineq akisussaaffigalugu naalagaaffiup ataani immikkoortortamik pilersitsineq

  2. Kalaallit passiannik pisinnaatitaaneq

  3. Kalaallit atuartut atugaannik efterskolenik illugiilluni oqaloqatiginnittarneq

  4. Naalagaaffeqatigiinneq pillugu pinngitsuugassaanngitsumik ilinniartinneqarneq

  5. Kalaallit ilinniagaqartut inuunermi atugarissusaat pillugu suleqatigiinneq

  6. Inuiaqatigiit sakkutuujunngitsut akornanni assigisaannilu suliniutigineqartunut siunnerfeqartumik Kalaallit Nunaannut tunngasunut agguagassanik pilersitsineq.

  7. Kalaallit Danmarkimiittut oqalutseqartinneqartarnerat annertusarneqassaaq

  8. Oqalutsit pikkorissaanerni peqataasinnaaqqullugit atukkat pitsaanerusut pilersinniarlugit periarfissanik qulaajarneq

  9. Kalaallit Danmarkimi najugaqartut akornanni race tunngavigalugu nikassaaneq misigineqarsimasoq pillugu misissuineq

  10. Assigiinngisitsineq misigigaanni kalaallisut ikiorneqarnissamik periarfissaq

  11. Kalaallit Danmarkimiittut suliffeqanngitsut suliffeqalernissaannut suliniarnerup annertusinissaa pillugu agguagassanik ingerlatitseqqinneq

  12. Kalaallit Illuutaannut tapiissutit amerlanerusut

Aallarniinerit pillugit amerlanerusunik atuarit uani.