Stoklund før afgørende EU-møde: Jeg håber, vi tager et skridt mod fælles modtagecentre

Danmark har i flere år presset på for nye løsninger, der skal skabe et mere retfærdigt asylsystem, hvor der samtidig er bedre kontrol med tilstrømningen til Europa. Og hvor det bliver muligt at hjemsende flere migranter uden lovligt ophold i Europa.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund udtaler:

Danmark har i årevis presset på for at skabe et bedre europæisk asylsystem, hvor vi får bremset den irregulære tilstrømning og sender flere udlændinge uden lovligt ophold ud af Europa.

I morgen skal jeg til det afsluttende rådsmøde i Bruxelles under det danske formandskab, hvor jeg skal drøfte helt centrale forslag. Der er meget på spil.

Jeg håber, at vi lykkes med at gøre det muligt at etablere fælles modtagecentre uden for EU, hvor asylbehandlingen kan foregå. Det har været en dansk mærkesag i mange år. Der har været et juridisk benspænd i EU-reglerne, som vi fra dansk side har stillet os i spidsen for at løse, og som vi har arbejdet målrettet for at nå i mål med under det danske formandskab. Det vil være et meget stort skridt, hvis det kan lykkes. Samtidig håber jeg også, at vi bliver enige om tiltag, der skal få flere afviste asylansøgere ud af Europa.

Nedenfor er en gennemgang af tre af de punkter, som skal drøftes på mødet i Bruxelles. Hvis der opnås enighed blandt EU-landene, vil initiativerne skulle forhandles på plads med Europa-Parlamentet, før det bliver til gældende lovgivning.

EU’s asylregler om overførsler til sikre tredjelande

I dag giver EU’s asylregler medlemslandene mulighed for at afvise at behandle en asylansøgning, hvis ansøgeren kan henvises til et sikkert tredjeland, hvor vedkommende har mulighed for at anmode om asyl. De nuværende regler sætter dog en række skrappe krav, der gør reglerne svære at anvende i praksis – herunder at der skal være en rimelig 'forbindelse' mellem asylansøgeren og tredjelandet. Danmark er ikke bundet af disse regler grundet vores retsforbehold, men det begrænser resten af EU i at indgå i et samarbejde med et tredjeland om overførsler af asylansøgere til asylsagsbehandling uden for Europa.

Forhåbningen fra dansk side er, at EU-landene kan blive enige om at lempe reglerne og derved faktisk gøre det muligt for et samlet EU eller en række EU-lande at kunne overføre spontane asylansøgere fra EU til et modtagecenter uden for Europa.

Tilbagesendelsesforordningen

Det overordnede formål med forslaget til tilbagesendelsesforordningen er at øge effektiviteten af tilbagesendelsesproceduren ved at fastlægge klare, forenklede og fælles regler til tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold, fx afviste asylansøgere.

Forslaget indeholder en række forpligtelser for tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold, bl.a. til at samarbejde med myndighederne om deres tilbagesendelse, og en række redskaber til medlemsstaterne, bl.a. muligheden for længere frihedsberøvelse og længere indrejseforbud samt muligheden for at pålægge meldepligt og opholdspligt.  Der indføres endvidere mulighed for at oprette såkaldte ”return hubs” i tredjelande, som tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold kan udsendes til, enten endeligt eller med henblik på ophold, indtil de udrejser frivilligt eller kan udsendes tvangsmæssigt til deres oprindelsesland.

Flere forpligtelser og redskaber kan være et effektivt redskab til at afskrække personer, der ikke har behov for international beskyttelse, fra at rejse ulovligt ind i EU, og til at effektivisere tilbagesendelsen fra EU af personer, der ikke har ret til at opholde sig her.

Fælles EU-liste over sikre oprindelseslande

EU-listen over sikre oprindelseslande skal være med til at sikre, at det bliver hurtigere at behandle og udsende asylansøgere, der kommer fra sikre lande, der som udgangspunkt ikke har behov for beskyttelse i EU, men som reélt kommer som migranter. En EU-fælles liste vil samtidig kunne mindske sekundær migration inden for EU og dæmme op for, at asylansøgere fra de udpegede lande ”asyl-shopper” ved at søge mod EU-medlemslande, der ikke har udpeget deres hjemlande som sikre oprindelseslande.

De foreslåede sikre oprindelseslande består af EU-kandidatlandene samt Kosovo, Bangladesh, Colombia, Ægypten, Indien, Marokko og Tunesien.

Mere end 43.000 asylansøgere fra Bangladesh søgte asyl i EU sidste år, hvilket svarer til omkring 4 procent af alle asylansøgningerne til EU i 2024. Omkring 25.000 asylansøgere fra henholdsvis Colombia og Ægypten søgte asyl.