Europa-Parlamentet og Ministerrådet er blevet enige om at fjerne de juridiske begrænsninger, så det endeligt bliver muligt at indgå aftaler med tredjelande om asylbehandling af asylansøgere uden for Europa.
Ved seneste rådsmøde for indre anliggende tidligere på måneden opnåede EU-medlemslandene bl.a. enighed om at lempe EU-reglerne, så det bliver muligt for et samlet EU eller en række EU-medlemslande at kunne indgå aftaler eller ordninger med sikre tredjelande om at overføre asylansøgere til asylbehandling uden for Europa.
Efter forhandlinger onsdag aften og nat opnåede det danske formandskab også en politisk aftale med Europa-Parlamentet om lovgivningen.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund udtaler:
”Det nuværende asylsystem har spillet fallit. Migranter betaler skrupelløse menneskesmuglere i dyre domme for at blive fragtet til Europa. Tusindvis omkommer undervejs. En meget stor del af dem, der når frem til Europa, har slet ikke behov for beskyttelse. Og de europæiske lande lykkes kun med at sende en lille del af dem hjem.
Derfor har den tidligere og nuværende regering i årevis arbejdet benhårdt på at overbevise vores europæiske kollegaer om de danske ideer, bl.a. at flytte behandlingen af asylsager ud af Europa.
Jeg er stolt over, at det under det danske EU-formandskab nu er lykkedes at få sikret EU-lovgivning, så ikke kun Danmark, men også resten af EU-medlemslandene og et samlet EU, kan arbejde videre mod virkeliggørelsen af asylbehandling uden for Europa. Ikke nok med at vi opnåede enighed blandt EU-landene, så har vi nu også landet en politisk aftale med Parlamentet. Det er en enorm bedrift, vi ikke havde turde håbe på forud for formandskabet.”
Nedenfor er en overordnet gennemgang af de EU-lovtekster, der i dag er opnået enighed om. EU-lovgivningen skal nu formelt bekræftes af EU-parlamentet og Ministerrådet, inden de officielt vedtages.
EU’s asylregler om overførsler til sikre tredjelande uden for EU
I dag giver EU’s asylregler medlemslandene mulighed for at afvise at behandle en asylansøgning, hvis ansøgeren kan henvises til et sikkert tredjeland uden for EU, hvor vedkommende har mulighed for at anmode om asyl. De nuværende regler sætter dog en række krav, der gør reglerne svære at anvende i praksis – herunder at der skal være en rimelig 'forbindelse' mellem asylansøgeren og tredjelandet. Danmark er ikke bundet af disse regler grundet vores retsforbehold, men det begrænser resten af EU i at indgå i et samarbejde med et tredjeland om overførsler af asylansøgere til asylsagsbehandling uden for Europa.
Fælles EU-liste over sikre oprindelseslande
Europa-Parlamentet og Ministerrådet er i dag også blevet enige om en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande.
EU-listen over sikre oprindelseslande skal være med til at sikre, at det bliver hurtigere at behandle og udsende asylansøgere, der kommer fra sikre lande, der som udgangspunkt ikke har behov for beskyttelse i EU, men som reélt kommer som migranter. En EU-fælles liste vil samtidig mindske sekundær migration inden for EU og dæmme op for, at asylansøgere fra de udpegede lande 'asyl-shopper' ved at søge mod EU-medlemslande, der ikke har udpeget de pågældendes hjemlande som sikre oprindelseslande.
De foreslåede sikre oprindelseslande består af EU-kandidatlandene samt Kosovo, Bangladesh, Colombia, Ægypten, Indien, Marokko og Tunesien.
Mere end 43.000 asylansøgere fra Bangladesh søgte asyl i EU sidste år, hvilket svarer til omkring 4 procent af alle asylansøgningerne til EU i 2024.
Omkring 25.000 asylansøgere fra henholdsvis Colombia og Ægypten søgte asyl.
