Udlændinge og Integrationsministeriet har den 4. juli 2023 orienteret Indfødsretsudvalget om, at indtil videre to sager om bipersoner, der ikke blev danske statsborgere sammen med deres forældre, er blevet genoptaget i Indfødsretskontoret. Det er muligt for andre at anmode om genoptagelse af en sag, hvis man er i samme situation som de to børn.
I forbindelse med to retssager anlagt mod ministeriet er Indfødsretskontoret blevet opmærksom på, at to sager om bipersoner ikke blev behandlet korrekt. De er derfor blevet genoptaget i kontoret. Der er redegjort nærmere for omstændighederne i de to konkrete sager i Udlændinge- og Integrationsministeriets orientering til Indfødsretsudvalget, som kan læses her.
Af orienteringen til Indfødsretsudvalget fremgår det også, at der er tale om enkelte fejl, der skal rettes. Derfor er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det drejer sig om et begrænset antal sager, der vil være omfattet. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil kontakte de personer, som står i samme situation, og som ministeriet kan udfinde i ministeriets nuværende sagsbehandlingssystem. Ministeriet kan dog ikke identificere sager i ældre systemer, hvor børn ikke har erhvervet dansk statsborgerskab som biperson. Derfor vil det være muligt at anmode om genoptagelse, hvis man har mistanke om, at man er omfattet af ovenstående.
Indlæser formular...
Kontakt pressetelefonen på tlf. +45 61 98 32 90 (kan ikke modtage SMS) for pressehenvendelser til ministeriet og ministeren.