Bred aftale om lovgivning til fordrevne fra Ukraine
04-03-2022Et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om, at der er brug for lovgivning for at hjælpe fordrevne fra Ukraine.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har fredag eftermiddag mødtes med en række af Folketingets partier til en drøftelse af lovgivning for personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Der er bred enighed blandt regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om at etablere lovgivning, som skal gøre det muligt for personer, der er fordrevet fra Ukraine, at få meddelt en opholdstilladelse, så de hurtigt kan starte i skole, på en uddannelse eller i et arbejde.
Det aftales mellem regeringen og partierne, at loven som udgangspunkt skal have en varighed på to år med mulighed for forlængelse og omfatte ukrainske statsborgere og personer med flygtningestatus i Ukraine samt medfølgende kernefamilie og andre familiemedlemmer forsørget i samme husstand.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:
”Ruslands angreb på Ukraine er helt uacceptabelt, og Danmark har et ansvar for at hjælpe de personer, der er fordrevet fra Ukraine. Jeg er derfor glad for, at der er bred opbakning i Folketinget til at lave en ukrainerlov, så de personer, der er fordrevet fra Ukraine, hurtigt kan komme ud på arbejdsmarkedet, og så børnene kan komme i skole.”
Venstres udlændingeordfører Mads Fuglede udtaler:
”Venstre har fra første dag i den forfærdelige krig Putin har påført det ukrainske folk, ønsket en særlov, der sikrer, at fordrevne ukrainere så hurtigt som muligt kan fortsætte det liv i Danmark, som Putin tog fra dem i Ukraine. Vi har et ansvar for at hjælpe og derfor er der brug for denne særlov. Det tager Venstre naturligvis ansvar for.”
Socialistisk Folkepartis udlændinge- og indfødsretsordfører Carl Valentin udtaler:
"Fantastisk og vigtigt for SF, at Danmark følger EU og tager godt imod ukrainerne - og dem, der har asyl i Ukraine i dag. De skal ikke behandles som opbevaring, men blive en del af det danske samfund med det samme. Det får de lov til nu."
Radikale Venstres udlændinge- og integrationsordfører Kathrine Olldag udtaler:
”Vi er rigtig glade for at særloven lægger sig helt tæt op af EU's direktiv, fordi det vigtigste for os er, at de ukrainske flygtninge får en ens behandling uanset hvilket EU-land de vælger at flygte til. Vi er også glade for at særloven omfatter mennesker med flygtningestatus i Ukraine – de har også brug for beskyttelse.”
Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund udtaler:
”I Enhedslisten mener vi at en særlov udstiller hykleriet i dansk udlændingepolitik. Vi kunne have lavet ændringer i den almindelige lovgivning, som ville sikre beskyttelse til alle. Det var der desværre ikke flertal for. Vi er med i denne her aftale fordi den hjælper ukrainerne og mennesker med flygtningestatus i Ukraine. Vi vil altid hjælpe så mange flygtninge vi kan.”
Partileder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh udtaler:
“Vi har naturligvis et særligt ansvar for at hjælpe ukrainere på flugt fra Putin. Derfor er jeg glad for, at der er lavet en aftale, som sikrer, at vi tager bedst muligt imod ukrainerne og giver dem gode muligheder for at arbejde mens de er i Danmark.”
Det aftales endvidere, at regeringen anmoder Folketinget om at hastebehandle lovforslaget med ønske om, at det fremsættes mandag d. 14. marts, 1. behandles tirsdag den 15. marts og 2. og 3. behandles onsdag d. 16. marts.
Læs aftaleteksten her.
Fakta
Der bor 13.715 ukrainske statsborgere – 3.026 børn og 10.689 voksne – i Danmark pr. 1. januar 2022.
Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ukrainsk oprindelse udgjorde 79 pct. i 2020. Det er på niveau med personer med dansk oprindelse (80 pct.).
Der er pr. den 3. marts registreret ca. 160 asylansøgninger fra ukrainske statsborgere i Danmark i 2022. Nogle af disse er dog indgivet af personer, der i forvejen opholdt sig i Danmark før den 24. februar 2022. Tallet er foreløbigt og kan blive genstand for efterregistreringer.
Det bemærkes, at det ikke er muligt med sikkerhed at opgøre det samlede antal indrejste ukrainske statsborgere. Det skyldes, at ukrainske statsborgere med biometrisk pas kan indrejse visumfrit til Danmark, at der i den forbindelse ikke er krav om registrering, og at grænsekontrollen mod Tyskland alene gennemføres som en stikprøvevis indrejsekontrol.