Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande koster 31 milliarder kroner

Det offentliges nettoudgift til indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2018
er på 31 milliarder kroner. Det er et fald på 2 milliarder kroner i forhold til året før. Det
viser ny rapport fra Finansministeriet.

I dag udkommer Finansministeriets rapport om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.

Den viser, at det offentliges nettoudgifter til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fortsætter med at falde.

Nettoudgiften til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er på 31 milliarder kroner i 2018. Året før var det to milliarder kroner højere, mens tallet i 2015 var på 42 milliarder kroner.

Nettobidraget er et udtryk for, hvor meget de enkelte indbyggere i Danmark på den ene side betaler i skatter og afgifter og på den anden side modtager af serviceydelser og indkomstoverførsler fra det offentlige.

Som noget nyt er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere opdelt i oprindelse fra MENAPT-lande og oprindelse fra øvrige ikke-vestlige lande. Rapporten viser, at førstnævnte udgør hovedparten af nettoudgifterne til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Ud af nettoudgiften på 31 milliarder til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere står personer fra MENAPT-landene for 24 milliarder kroner.

Personer fra MENAPT-landene udgjorde 55 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2018. De store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige indvandrere skal ses i lyset af store forskelle i bl.a. opholdsgrundlag. Hvor mange indvandrere fra MENAPT-lande har fået opholdsgrundlag som asyl eller familiesammenført, er flere indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande kommet til Danmark med henblik på at arbejde.

Hvis man kun ser på indvandrere, er den gennemsnitlige nettoudgift for en indvandrer fra et MENAPT-land på 85.000 kr. Indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande udgør også en nettoudgift, men dog kun på 4.000 kroner i gennemsnit. Både indvandrere fra vestlige lande samt personer med dansk oprindelse har et positivt nettobidrag.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

"Rapporten bekræfter de problemer, som vi kender til. Der er stadig et stort integrationsefterslæb. Men jeg er glad for, at den viser, at nettoudgifterne til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fortsætter med at falde. Det er en god nyhed. Den stramme udlændingepolitik virker. Vi kan ligeså stille begynde at betale af på den enorme integrationsgæld, der er kommet efter årtier med en alt for stor tilstrømning til Danmark.

Men vi er selvfølgelig langt fra i mål. Det gælder eksempelvis på beskæftigelsesområdet, hvor særligt alt for mange kvinder fra MENAPT-lande står uden for arbejdsmarkedet. Derfor ønsker regeringen at indføre en 37-timers arbejdspligt, hvor der skal være en tæt sammenhæng mellem borgernes indsats og ydelse. Vi vil erstatte den eksisterende forsørgelseslogik med en arbejdslogik."

Læs publikation "Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2018" på Finansministeriets hjemmeside