Et nyt samarbejde mellem DGI, DBU, DIF og regeringen skal sikre, at flere børn og unge med indvandrerbaggrund bliver aktive i foreningslivet.
Børn med indvandrerbaggrund er markant mindre aktive i foreningslivet sammenlignet med børn med dansk oprindelse. Og det er særligt pigerne, som savnes i gymnastiksalene og på fodboldbanerne.
En DBU-undersøgelse fra 2019 viser, at 7 procent af klubmedlemmerne var indvandrere og efterkommere, mens de udgør 14 procent af den samlede befolkning.
Det er blot en af flere undersøgelser, som bekræfter, at der er behov for at invitere flere med indvandrerbaggrund ind i landets idrætsorganisationer.
Derfor er udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye blevet enige med idrætsorganisationerne DBU, DIF og DGI om et nyt fælles samarbejde, hvor alle forpligter sig til at arbejde for at få flere børn og unge med indvandrerbaggrund til at blive en del af fællesskabet rundt i landets foreninger. Og målet er også, at flere af deres forældre bliver aktive som frivillige.
Værdigrundlaget er, at når børn træder ind på en fodboldbane, i en gymnastiksal eller en boksering, er det idrætten, fællesskabet og det gensidige møde, det handler om. Ikke sociale, kulturelle eller etniske baggrunde.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:
”Der sker mere integration rundt i landets omklædningsrum end der gør inde i folketingssalen på Christiansborg. Foreningslivet sikrer, at man bliver en del af noget større. Et fællesskab. Og at man ikke sidder derhjemme alene og jagter likes på de sociale medier eller spiller computer. Men vi ved, at børn og unge med indvandrerbaggrund og særligt pigerne er underrepræsenteret i landets idrætsforeninger. Det er et stort problem. Derfor er jeg meget glad for, at DGI, DBU og DIF har takket ja til det her samarbejde. Og jeg ser frem til at arbejde for, at endnu flere børn og unge med indvandrerbaggrund samt deres forældre inviteres ind i foreningsfællesskabet.”
Landsformand for DGI Charlotte Bach Thomassen udtaler:
”Alle børn har brug for at være en del af forskellige fællesskaber. I idrætsforeningerne bliver børn en del af positive aktive fællesskaber, som giver masser af oplevelser og kompetencer, der bringes i spil resten af livet. I fritidslivet møder vi nye venner og andre voksne rollemodeller end fx i skolen. Det giver tryghed og inspiration at være en del af fællesskaber, hvor motivationen for deltagelse er lyst og glæden ved idrætsaktivitet.”
Formand for DIF Niels Nygaard udtaler:
”Efter at DIF i mere end 25 år har arbejdet strategisk med at styrke integrationen i landets mange idrætsforeninger er det en glæde at kunne konstatere, at også de såkaldte get2sport-indsatser i vort lands mest udsatte boligområder på afgørende vis har båret frugt. Og for DIF handler det ikke blot om, at flere skal gå til idræt, men at flere skal gå til idræt med nogen, som kan få afgørende indflydelse på deres liv i øvrigt. Hundredevis af frivillige træner og ledere i vores idrætsforeninger har vist en enorm vedholdenhed og tro på, at idræt skal være en mulighed for alle, og ikke mindst ’at de problemer’ de måtte støde på undervejs, aldrig er større end at DE, VI, og kommunerne nok skal få dem løst i fællesskab.”
Næstformand for DBU Bent Clausen udtaler:
"Fodbold har et fælles sprog, kan skabe fælles oplevelser og samle børn og unge, uanset etnicitet og baggrund. Det er vigtigt, at alle børn og unge kan tage del i positive fællesskaber med kammeraterne i foreningslivet - også piger og drenge med etnisk minoritetsbaggrund. Vi arbejder sammen med de frivillige for, at flere af disse børn og unge vil finde ind i klubber og foreninger. I år er det 11. gang, at fodboldklubber og engagerede frivillige inviterer børn og unge til DBU Get2 Fodboldskoler. Flere og flere deltager på fodboldskoler i de udsatte boligområder, hvilket viser os, at der er god grund til at fortsætte disse vigtige tiltag for både børnene og integrationens skyld."
Læs den fælles pamflet udgivet af UIM, DBU, DGI og DIF (pdf) (åbner i nyt vindue)
DBU lavede i 2019 en undersøgelse om diversiteten i dansk fodbold. Undersøgelsen viste, at 7 pct. af klubmedlemmerne var indvandrere eller efterkommere. Det gælder for 8 pct. af mændene og 4 pct. for kvinderne . For U15 var andelene 5 og 2 pct. for henholdsvis drenge og piger, mens de tilsvarende andele for 15+ var 11 og 5 pct. Disse andele skal ses i sammenhæng med den andel, som indvandrere og efterkommere udgør af den samlede befolkning, som er ca. 14 pct. for alle de fire førnævnte grupper. Indvandrere og efterkommere er altså klart underrepræsenteret i foreningsfodbold.
Idrættens Analyseinstitut gennemførte i 2007, 2011 og 2016 undersøgelser om danskernes motions- og sportsvaner. Undersøgelserne viser bl.a., at 83 pct. af de adspurgte børn i alderen 7-15 år svarede, at de normalt dyrkede motion eller sport i 2016 (for 2007 og 2011 er andelene hhv. 84 og 86) . Af de idrætsaktive børn dyrker 86 pct. mindst én af deres aktiviteter i en forening . Idrætsforeningerne er altså vigtige for mange børn.
Der er imidlertid store forskelle på børns motions- og sportsvaner, når man opdeler børnene på baggrund af deres forældres etniske herkomst, deres arbejdsmæssige status og deres deltagelse i motion eller sport, hvor især piger er meget påvirket af deres forældres baggrund. Det er således blot 43 pct. af pigerne med begge forældre født uden for Europa, der dyrker motion eller sport, sammenlignet med 84 pct. af pigerne med begge forældre født i Danmark (for drenge er de tilsvarende andele hhv. 73 pct. og 85 pct.).
Pressevagten i Udlændinge- og Integrationsministeriet: Tlf.: 61 98 32 90.
Majbritt Andersen, pressechef i DGI: Tlf.: 2129 4115.
Anne Tjell, kommunikationskonsulent i DBU: Tlf.: 28301786 og tjell@dbu.dk.
Poul Broberg, chef for Public Affairs i DIF: Tlf.: 51265552 og pbo@dif.dk.
