Tesfaye: Ny statistik skal give et mere præcist billede af integrationsudfordringerne

Udlændinge- og integrationsministeren ønsker en mere kvalificeret debat på udlændinge- og integrationsområdet, og det skal en ny statistik bidrage til.

Den nuværende måde at opdele indvandrere og efterkommere på giver ikke altid et dækkende billede af integrationsudfordringerne. Det mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, som derfor har besluttet, at Udlændinge- og Integrationsministeriet fremover supplerer statistikker og analyser med en ny statistisk opdeling af personer med ikke-vestlig oprindelse.

Personer med ikke-vestlig oprindelse bliver fremadrettet opdelt i personer fra de såkaldte MENAP-lande og Tyrkiet og personer fra øvrige ikke-vestlige lande. Det vil give et klarere billede af, hvordan personer fra 24 lande i primært Mellemøsten og Nordafrika, som har spillet en stor rolle i indvandringen til Danmark, klarer sig i forhold til fx kriminalitet og beskæftigelse. Opdelingen vil supplere de nuværende kategorier, som opdeler oprindelse af personer med udenlandsk baggrund i ’vestlig’ og ’ikke-vestlig’.

I dag er omkring 190 oprindelseslande* inkluderet i Danmarks Statistiks definition af personer med ikke-vestlig oprindelse. Blandt disse var 3,5 pct. af unge 15-29-årige mænd i 2018 dømt for straffelovsovertrædelser, og 53 pct. af 25-64-årige kvinder i 2018 var i arbejde. Men de tal dækker over store forskelle landene imellem.

De første beregninger med udgangspunkt i den nye opdeling viser blandt andet, at 4,6 pct. af unge 15-29-årige mænd fra MENAP-landene og Tyrkiet i 2018 var dømt for straffelovsovertrædelser, mens det kun gælder 1,8 pct. af unge mænd fra de øvrige ikke-vestlige lande.

Derudover viser de, at kun 42 pct. af 25-64-årige kvinder fra MENAP-landene og Tyrkiet i 2018 var i arbejde, mens det gælder 62 pct. af kvinder fra de øvrige ikke-vestlige lande.

Beregninger baseret på Finansministeriets økonomiske analyse Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017 viser desuden, at indvandrere og efterkommere fra MENAP-landene og Tyrkiet i 2017 i gennemsnit kostede ca. tre gange mere pr. person for de offentlige finanser end indvandrere og efterkommere fra de øvrige ikke-vestlige lande.

Den nye statistiske opdeling vil fremover supplere den gængse landegruppering i vestlige/ikke-vestlige lande og vil blive anvendt i Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelser af relevante folketingsspørgsmål, i ministeriets årlige Medborgerskabsundersøgelse samt på ministeriets integrationsbarometer.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Vi kan bedre løse integrationsproblemerne, hvis vi sætter fokus på, hvor vi har de reelle integrationsudfordringer. De nye beregninger illustrerer meget tydeligt, at den nuværende gruppering af ikke-vestlige lande ikke altid fortæller hele sandheden. Vi kan se, at indvandrere fra de her 24 lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika samlet set klarer sig markant dårligere end indvandrere fra fx Thailand, Sri Lanka eller Brasilien. Færre kvinder er i arbejde, og flere unge mænd er dømt for kriminalitet.

Derfor mener jeg, der er behov for en ny opdeling af lande, så vi får et mere dækkende billede af, hvor udfordringerne er. Vi skal kunne tale åbent og ærligt om problemerne. Det går ikke, at de tal, vi har i dag, ikke er mere præcise. De bedste beslutninger træffes på baggrund af præcise oplysninger.”

Læs notat om den nye statistiske opdeling (pdf) (åbner nyt vindue)

Fakta

*Vestlige lande defineres som alle EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande er alle øvrige lande. Nogle lande, som fx Sovjetunionen, Jugoslavien mv., eksisterer ikke længere, men personer med oprindelse i disse lande hører til personer med ikke-vestlig oprindelse.

MENAP-landegrupperingen anvendes bl.a. internationalt og inkluderer som oftest lande fra Mellemøsten og Nordafrika (Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien og Oman) samt Afghanistan og Pakistan.

Tyrkiet inkluderes i beregningerne, da landet spiller en betydningsfuld rolle i Danmarks indvandringshistorie.

Der er i alt 516.261 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark pr. 1. januar 2020. Indvandrere og efterkommere fra MENAP-landene og Tyrkiet udgør 54,5 pct. af disse.

Yderligere oplysninger

Pressechef Pelle Dam, tlf. 61 98 32 80, 

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79,