Minister vil gøre det sværere for kriminelle at få dansk statsborgerskab

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om justeringer af indfødsretsaftalen. Her foreslår ministeren stramninger for personer dømt for kriminalitet, der søger om dansk statsborgerskab.

Fremover skal personer, der søger dansk statsborgerskab, og som er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf, ikke kunne få statsborgerskab, medmindre det konkret godkendes af Folketingets Indfødsretsudvalg.

En ansøgning om dansk statsborgerskab vil først blive forelagt for udvalget efter en karensperiode, der afhænger af, hvor lang en straf vedkommende er blevet idømt. Som eksempel vil en ansøger, som er idømt ubetinget fængsel i op til 60 dage, tidligst få forelagt sin ansøgning for udvalget 12 år efter, straffen er udstået. Og en ansøger, der har fået en betinget dom, vil tidligst få forelagt sin sag for udvalget seks år efter, dommen er afsagt.

Det foreslår udlændinge- og integrationsministeren forud for forhandlinger om justeringer af indfødsretsaftalen, som han netop har indkaldt Folketingets partier til.

Som det er i dag, kan kriminelle ansøgere optages direkte på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter udløbet af en karensperiode.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Kriminalitet er et angreb på samfundet. Derfor er det kun rimeligt at Folketinget siger OK, før vi giver statsborgerskab til dem, der er dømt for kriminalitet. Jeg ser frem til forhandlingerne i starten af det nye år.”

I dag er der desuden en række domme, der helt udelukker folk fra at kunne søge om dansk statsborgerskab. Sådan skal det fortsat være. Det gælder for personer, der er dømt for blandt andet terrorisme, landsforræderi, banderelaterede forbrydelser og voldtægt. Herudover kan man ikke opnå dansk statsborgerskab, hvis man har fået en ubetinget fængselsdom på 1 år eller mere.

Det vil fortsat være en forudsætning, at en ansøger opfylder de øvrige betingelser for at opnå dansk statsborgerskab. Det betyder blandt andet, at man skal kunne forsørge sig selv, at man skal kunne dokumentere sine danskkundskaber, og man skal deltage i en grundlovsceremoni.

Yderligere oplysninger

Simone Agger, presserådgiver, , tlf.: 61 98 32 73

Pelle Dam, pressechef, , tlf.: 61 98 32 80