Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet kritiseres af Ombudsmanden for en for lang sagsbehandlingstid i sager, hvor afgørelser om pålæg af opholds- og meldepligt skal revurderes.
Myndighederne kan pålægge udlændinge på tålt ophold opholds- og meldepligt. Ifølge en instruks til myndighederne skal det revurderes hvert halve år, om de pågældende fortsat skal være pålagt opholds- og meldepligt.
Ombudsmanden retter nu kritik mod Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet for tilbage i 2017 ikke at have revurderet en række sager inden for et halvt år.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:
”Alle myndigheder skal overholde reglerne. Det er ikke til diskussion. Vi tager derfor kritikken til efterretning. Men jeg glæder mig samtidig over, at vores sagsbehandlingstider i dag lever op til reglerne. Ligesom jeg godt vil understrege, at regeringen ikke planlægger mindre kontrol på dette område.”
Presserådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, prh@uim.dk
Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79, ssma@uim.dk