Finanslovsaftale sikrer fortsat stram udlændingepolitik

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om finansloven for 2019 med en række initiativer på udlændingeområdet.

Danmark hjælper og beskytter personer, der flygter fra krig og ufred.  Men af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet i løbet af de seneste 20 år, befinder ni ud af ti sig fortsat i Danmark. Aftalen indeholder derfor en ny tilgang med fokus på midlertidighed og hjemsendelse, der sender et klart signal om, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt, og at Danmark har både viljen og evnen til at agere hurtigt og effektivt, når grundlaget for den enkeltes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Med aftalen styrkes muligheden for at inddrage flygtninges og familiesammenførte til flygtninges opholdstilladelser og sende dem hjem, så snart det er muligt, markant.

Aftalen øger desuden kontrollen, så der bliver bedre styr på, hvem der er i Danmark, ligesom der indføres en række initiativer som led i en forstærket konsekvent kurs over for de udlændinge, der er uønskede i Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

”Vi har indgået en aftale, der klart markerer, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt. Flygtninge skal fra dag ét mødes med en forventning om, at de skal rejse hjem, så snart de kan, så de kan være med til at bygge deres land op igen. Det giver mening for både dem og os. Helt konkret så styrker vi med aftalen muligheden for at inddrage opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, og vi går til grænsen i forhold til vores internationale forpligtelser. Med aftalen indfører vi også et familiesammenføringsloft.  Det er afgørende, at Danmark ikke igen kommer i en situation som i efteråret 2015, og et familiesammenføringsloft er et klart signal om, at der er en grænse for, hvor mange familiesammenføringer til flygtninge Danmark kan håndtere. Det glæder mig, at vi desuden er blevet enige om at etablere et udrejsecenter på øen Lindholm for bl.a. de kriminelle udviste, der i dag bor på Udrejsecenter Kærshovedgård. De er uønskede her i landet, og med det nye udrejsecenter på øen Lindholm sender vi et signal om, at de ingen fremtid har i Danmark.”

Med aftalen gennemføres bl.a. følgende initiativer på udlændingeområdet:

  • Midlertidighed skal være et nøgleord i dansk udlændingepolitik. Derfor skal udlændingeloven ændres, så opholdstilladelser meddelt til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge inddrages, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, og så snart Danmarks internationale forpligtelser tillader det. Opholdstilladelser til flygtninge skal af samme grund fremover ikke meddeles med mulighed for varigt ophold.
  • Børns selvstændige tilknytning til Danmark skal tillægges mindre betydning i sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, end det er tilfældet i dag.
  • Formålsbestemmelsen i integrationsloven justeres, så den slår fast, at udlændinge hurtigst muligt skal blive selvforsørgende, og at rammerne for deres ophold i Danmark følger deres opholdsgrundlag – for flygtninge er opholdsgrundlaget midlertidigt.
  • Integrationsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Indsatsen vil fokusere på, at nyankomne hurtigst muligt kommer i job og forsørger sig selv, indtil de kan vende hjem. Denne indsats vil de også kunne få gavn af, når de vender hjem. For øvrige grupper ændres programmets navn til introduktionsprogram.
  • Integrationsydelsen ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse for deltagere i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, mens den for øvrige fremover hedder overgangsydelse. Ydelsen for enlige forsørgere nedsættes samtidig med 2.000 kr. pr. måned, mens ydelsen for samlevende og gifte forsørgere nedsættes med 1.000 kr. pr. person pr. måned – svarende til 2.000 kr. pr. husstand. Den statslige refusion på 50 pct. af kommunernes udgifter til tillægsydelser og enkeltydelser efter integrationsloven afskaffes.
  • Kommunerne får fremover kun pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af integrationslovens regler om boligplacering.
  • Repatrieringsordningen styrkes bl.a. ved at udvide målgruppen for repatriering til også at omfatte flygtninge fra områder, hvor der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, og til flygtninge, der har dobbelt statsborgerskab, herunder dansk, hvis de frasiger sig det danske statsborgerskab.
  • De nye regler om midlertidighed følges op med en styrket kontrolindsats på flere områder, herunder med uddannelse af eksperter i fingeraftryk og ansigtsgenkendelse samt udstationering af en ID-attaché i udlandet.
  • Der indføres et familiesammenføringsloft, som vil give myndighederne et yderligere værktøj i en situation, hvor antallet af asylansøgere stiger kraftigt, og det på den baggrund kan forudses, at det samlede system til håndtering af flygtninge mv. bliver presset.
  • Der etableres et nyt udrejsecenter på øen Lindholm, hvor der vil ske indkvartering af kriminelle udviste, udlændinge på tålt ophold, fremmedkrigere og afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, knivloven eller lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter.
  • Straffen skærpes fra i dag normalt 10 dage-2 måneders fængsel i førstegangstilfælde til minimum 1 års fængsel for de udlændinge, der oprindelig er udvist ved dom i forbindelse med en straf på mindst 3 måneders ubetinget fængsel, men som alligevel genindrejser i Danmark i strid med indrejseforbuddet.
  • Straffen skærpes markant for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der overtræder deres opholds-, underretnings- og meldepligt.
  • Der skal hurtigst muligt og senest med udgangen af 2019 indgås en aftale med et partnerland om at etablere danske fængselspladser i udlandet, så udvisningsdømte kriminelle afsoner deres straf i udlandet frem for at belaste det danske fængselsvæsen og det danske samfund.
  • Der oprettes en stilling som udsendelsesrådgiver med særlig fokus på humanitære sager.
  • Der indføres en ordning inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtigelser, der målrettet forhindrer udenlandske pengedonationer til trossamfund, foreninger mv., hvis formålet er at modarbejde og underminere demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Sofie Odgaard, tlf. 41 71 78 46, sod@uim.dk

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79, ssma@uim.dk