Regeringen vil kriminalisere genopdragelsesrejser

Forældrene skal straffes i sager om genopdragelsesrejser – ikke børnene. Derfor vil Regeringen indføre fængselsstraf til de forældre, der tvinger deres børn på genopdragelsesrejse, når det er til alvorlig fare for barnets sundhed eller udvikling. Forslaget er et af mange i kampen for at udrydde parallelsamfund i Danmark.

En rapport fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har vist, at der fortsat er udfordringer med, at forældre tvinger deres børn på genopdragelsesrejse, fordi de er blevet ”for danske” eller på andre måder ikke lever op til forældrenes forventninger.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

”Vi vil simpelthen ikke tolerere, at forældre sender deres børn på genopdragelsesrejse. Det modarbejder børnenes integration i det danske samfund, og viser os samtidig, at forældrene ikke ønsker at følge de regler og værdier, vi i Danmark lever efter. Som reglerne er i dag straffer vi børnene ved at inddrage deres opholdstilladelse, men med dette forslag vil vi nu i stedet sætte hårdt ind mod de forældre, der aktivt modarbejder det danske samfund og svigter deres ansvar som forældre fatalt ved at se stort på deres børns muligheder for at blive en del af Danmark.”

Forslaget om at kriminalisere genopdragelsesrejser er en del af regeringens strategi for at komme parallelsamfund i Danmark til livs. Regeringen foreslår, at:

  • Forældre, som sender deres børn på genopdragelsesrejse, der er til alvorlig fare for barnets sundhed eller udvikling, kan straffes med op til 4 års fængsel - og hvis det er muligt også udvisning.
  • Inddrage i videst mulig udstrækning et barns pas, hvis der er grund til at antage, at barnet er ved at blive sendt på genopdragelsesrejse i strid med lovgivningen.
  • Oprette en særskilt koordinationsenhed for sager om ufrivillige udlandsophold, der skal hjælpe myndighederne med vejledning om handlemuligheder i konkrete sager, så børn, der bliver sendt på genopdragelsesrejse, bedre kan hjælpes tilbage til Danmark.
  • Det internationale og nordiske samarbejde på området skal styrkes for at intensivere indsatsen på de danske ambassader i udlandet.

Yderligere oplysninger

Presse- og kommunikationsrådgiver Mads Müller, tlf. 61 98 32 77, mamu@uim.dk

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, prh@uim.dk

Presse- og kommu