Danmark oplever stadigt lave asyltal

21-03-2018

Antallet af asylansøgere er for denne måned på omtrent samme niveau som sidste år. De fortsat lave asyltal glæder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

I februar måned 2018 blev der registreret 239 asylansøgere. Sammenligner man tallene med samme måned sidste år, er de nogenlunde de samme, hvorimod de i sammenligning med 2016 er faldet med mere end to tredjedele. Det viser de nyeste tal på området for asylansøgere.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

”Det er ingen hemmelighed, at jeg ønsker, at så få personer som muligt søger om asyl her i Danmark. Derfor vil jeg fortsat arbejde for både at nedbringe antallet af asylansøgere og få flygtninge i arbejde, så de bidrager positivt til samfundet, så længe de er her.”

Hent Tal på udlændingeområdet pr. 28. februar 2018 (pdf)

Bemærk: Tallene for 2018 er foreløbige, og der kan forekomme efterregistreringer.

Yderligere oplysninger

Presse- og kommunikationsrådgiver Mads Müller, tlf. 61 98 32 77, 

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, 

Presse- og kommunikationsrådgiver Filip Ulrichsen, tlf. 61 98 33 92,