Højtkvalificerede udlandsdanskere får familien med

Nye regler skal gøre det lettere for højtkvalificerede udlandsdanskere at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefæller.

Regeringen ønsker, at det skal være attraktivt for højtkvalificerede at tage arbejde i Danmark. Det er til gavn for danske virksomheder og dermed for vækst og velstand i Danmark.

En vigtig forudsætning for, at højtkvalificeret arbejdskraft vælger at rejse til Danmark for at arbejde, er, at arbejdstageren let og smidigt kan få sin familie med. Det gælder, uanset om der er tale om en udlænding eller en dansker, der vender hjem.

Efter at 26-årsreglen, der gjorde det muligt at undtage fra tilknytningskravet ved familiesammenføring, er blevet underkendt af Menneskeretsdomstolen, er det blevet sværere for udlandsdanskere at vende hjem med en udenlandsk ægtefælle.

Det vil kunne afholde udlandsdanskere fra at sige ja til et jobtilbud i Danmark – selv når der er tale om et højtlønnet job.

Det vil regeringen rette op på, og derfor har udlændinge- og integrationsministeren i dag sendt et lovforslag i høring, der betyder, at udlandsdanskere, der i Danmark er tilbudt job omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, skal have samme adgang til at tage deres ægtefælle med til Danmark, som i dag gælder for udenlandske arbejdstagere med et tilsvarende job.

Det betyder, at udlandsdanskeren kan medbringe sin ægtefælle, hvis jobbet er tilstrækkelig efterspurgt eller vellønnet.  

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

”Vi har stramme familiesammenføringsregler for at begrænse tilstrømningen fra ikke-vestlige lande. Disse regler skal vi fastholde. Men disse regler bør ikke afholde højtkvalificerede udlandsdanskere, der er tilbudt gode jobs i Danmark, fra at vende hjem.

Med Menneskeretsdomstolens underkendelse af 26-årsreglen er det blevet sværere for en dansker med en udenlandsk ægtefælle at vende hjem. Derfor foreslår regeringen med dette lovforslag, at højtkvalificerede udlandsdanskere får samme mulighed for at tage deres familie med til Danmark som udenlandske arbejdstagere med samme kvalifikationer. Vi lægger op til at gøre reglerne ens for de to grupper, for ellers er der rent faktisk tale om, at danskere stilles dårligere end udlændinge, hvilket vi naturligvis ikke vil acceptere.”

Høj løn eller vigtigt job
Det er Biao-dommen, ministeren henviser til. Den Europæiske Menneskeretsdomstol fandt i en dom af 24. maj 2016, at den såkaldte 26-årsregel, der er en undtagelse til tilknytningskravet i ægtefællesammenføringssager, diskriminerer.

Siden dommen har Udlændingestyrelsen set bort fra 26-årsreglen, så tilknytningskravet som udgangspunkt bliver stillet i alle ægtefællesammenføringssager, og der bliver derfor normalt givet afslag på ægtefællesammenføring i Danmark, hvis parrets samlede tilknytning til Danmark ikke er større end til et andet land. 

Efter forslaget bliver der nu indført en ny opholdsordning, så udlandsdanskere, der har en tilpas høj løn eller et job, der er hårdt brug for, får lov til at tage deres familie med til Danmark på samme vilkår som en udenlandsk arbejdstager.

Det betyder, at udlandsdanskere, der vender hjem til en årsløn på mindst 408.800 kr. eller bliver ansat inden for et erhverv, der fremgår af positivlisten, og som i øvrigt opfylder uddannelseskravet efter denne ordning, kan få deres udenlandske familie med til Danmark.

Efter den foreslåede ordning er det – ligesom for udenlandske arbejdstagere – en betingelse, at familien forsørger sig selv og bor sammen.

Yderligere info:

Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, 

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83,