Langt flere nydanskere får en videregående uddannelse, men ikke en erhvervsfaglig uddannelse

Nyhedsbrev: Integration i tal, nr. 5, 9. maj

Langt flere får en videregående uddannelse

Blandt 25-39-årige ikke-vestlige indvandrere, der er kommet til Danmark i en tidlig alder[1], er der siden 2006 sket næsten en fordobling i andelen med en videregående uddannelse[2], jf. figur 1. Andelen med en lang videregående uddannelse er endda mere end fordoblet fra 3,6 pct. i 2006 til 8,7 pct. i 2016.

Også blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og – i lidt mindre omfang – personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe har der været en betydelig stigning.

Den positive udvikling er især sket blandt kvinderne både med ikke-vestlig og dansk oprindelse.

Faktaboksen sidst i artiklen beskriver, hvad en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse er.

Figur 1: Andel 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som har fuldført en videregående uddannelse, 2006 og 2016, pct.

Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er enten næsten konstant eller faldende

I modsætning til de videregående uddannelser har der kun været en mindre stigning i andelen af 25-39-årige ikke-vestlige indvandrere, som har taget en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur 2.
Blandt ikke-vestlige efterkommere og især personer med dansk oprindelse er andelen endda faldet. I 2006 havde 39 pct. af 25-39-årige personer med dansk oprindelse en erhvervsfaglig uddannelse, mens tallet er 33 pct. i 2016.

Figur 2: Andel 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, 2006 og 2016, pct.

Flere ikke-vestlige kvinder end mænd har enten en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse

Blandt 25-39-årige indvandrer- og efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse har henholdsvis 61 pct. og 65 pct. fuldført en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, mens de tilsvarende tal kun er 44 pct. og 46 pct. for mændene. Til sammenligning har 79 pct. af 25-39-årige kvinder med dansk oprindelse gennemført en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, mens andelen er 72 pct. blandt mændene med dansk oprindelse.

Der er således en forskel i andelen af mænd og kvinder, som har taget en uddannelse – en kønsforskel som er særligt fremtrædende blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

Blandt dem, der har taget enten en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, er der en betydelig forskel i, hvilken slags uddannelse mænd og kvinder har taget, jf. figur 3. Uanset oprindelsesgruppe har mænd i højere grad end kvinder gennemført en erhvervsfaglig uddannelse, mens kvinderne i højere grad har gennemført en videregående uddannelse.

Figur 3: 25-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der har fuldført en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, fordelt på uddannelsestype og køn, 2016, pct.

Forskellen mellem mænd og kvinder i forhold til, hvilken slags uddannelse de har gennemført, er især stor blandt personer med dansk oprindelse. 52 pct. af alle mænd med en uddannelse, har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse, mens 48 pct. har taget en videregående uddannelse. Blandt kvinderne, der har taget en uddannelse, har 35 pct. gennemført en erhvervsfaglig uddannelse, mens 65 pct. har en videregående uddannelse.

Udviklingen vil ikke vende i de kommende år

Spørgsmålet er, om andelen af 25-39-årige med en erhvervsfaglig uddannelse vil stige i de kommende år. Det er der ikke noget, som tyder på.

Blandt de 18-24-årige – det vil sige aldersgruppen, der endnu ikke er fyldt 25 år – er der sket et betydeligt fald i andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen er næsten halveret for unge med ikke-vestlig oprindelse. Der er også sket et fald blandt unge med dansk oprindelse, jf. figur 4.

En stigende andel af de unge er i stedet i gang med en videregående uddannelse. Det gælder især for unge med ikke-vestlig oprindelse.

Figur 4: Andel 18-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, 2007 og 2017, pct.

[1] Artiklen omfatter kun indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-12 år. Indvandrere, der er kommet til Danmark, efter at de var fyldt 13 år, er ikke taget med, da de ikke har haft mulighed for at gennemføre hele eller en væsentlig del af grundskolen i Danmark. De er dermed ikke sammenlignelige med efterkommere og personer med dansk oprindelse, der næsten altid er opvokset i Danmark.

[2] I artiklen er kun medtaget en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse fra Danmark.