Kvartalets tal er en række interessante tal på integrationsområdet. Hvert kvartal deler Udlændinge- og Integrationsministeriet nogle af de spændende, men mindre kendte, tal, området indeholder.
Forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i alderen 50-59 år er på 39 pct.point. Den tilsvarende forskel mellem 50-59-årige mænd med dansk oprindelse og mænd med ikke-vestlig oprindelse er 35 pct.point, jf. figur 1.
Den mindste forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 18 pct.point findes mellem 16-24-årige indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse og mænd med dansk oprindelse i samme aldersgruppe.
Figur 1: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, køn og oprindelse, ultimo november 2015, pct.
Du kan læse mere om indvandrere og efterkommere i publikationen Integration: Status og udvikling på dette link (nyt vindue).
Det er værd at lægge mærke til de 16-19-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse. 68 pct. i denne gruppe er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, hvilket er lidt mere end den tilsvarende andel af kvinder med dansk oprindelse på 65 pct., jf. figur 1.
I det hele taget er kvinder i højere grad end mænd i gang med en uddannelse. Forskellen mellem kvinder og mænd er størst blandt personer med ikke-vestlig oprindelse.
Figur 1: 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2016/2017, fordelt på køn og herkomst, pct.
Du kan læse mere om indvandrere og efterkommere i publikationen Integration: Status og udvikling på dette link.
En stigende andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i enfamiliehuse – fx parcelhuse. Derimod er andelen, der bor i almene boliger, faldende.
Pr. 1. januar 2016 boede lidt mere end 112.000 indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i et enfamiliehus – det svarer til 25 pct. Det er flere end i 2006, hvor lidt mere end 60.000 boede i enfamiliehus, svarende til 19 pct., jf. figur 1.
Samtidig er andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der bor i en almen bolig, faldet fra 60 pct. i 2006 til 52 pct. i 2016. Det er ikke undersøgt, hvorfor denne udvikling har fundet sted.
Figur 1: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der bor i enfamiliehus og almen bolig, pr. 1. januar 2006 og 2016, pct.
Du kan læse mere om indvandrere og efterkommere i publikationen Integration: Status og udvikling på dette link.
Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse fra 2016 spørger til, om alle bør have ret til at holde møder og tale sin sag.
Her svarer 66 pct. af nyankomne[1] ”ja”, mens 73 pct. af indvandrere, som har været i Danmark i mindst 3 år svarer ”ja” til samme spørgsmål. Til sammenligning tilslutter 86 pct. af personer med dansk oprindelse sig ytringsfrihed.
En næsten lige så stor en andel af efterkommere – 83 pct. – tilslutter sig ligeledes ytringsfriheden, jf. figur 1.
Figur 1: Andelen af ikke-vestlige indvandrere, efterkommere, nyankommne flygtninge og familiesammenførte samt personer med dansk oprindelse, der mener, at alle grupper – også grupper med yderligtgående holdninger – bør have ret til at holde møder og tale deres sag, 2016, pct.
Du kan læse mere om Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse fra 2016 på dette link.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte chefkonsulent Henrik Torp Andersen, Analysekontoret: het@uim.dk, tlf.: 61 98 33 25.
[1] Nyankomne defineres i denne sammenhæng som ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse i Danmark i perioden fra 2010 til 2013.
Indlæser formular...
Kontakt pressetelefonen på tlf. +45 61 98 32 90 (kan ikke modtage SMS) for pressehenvendelser til ministeriet og ministeren.