Hvem modtager integrationsydelse?

Nyhedsbrev: Integration i tal, nr. 4, 4. januar 2017

Integrationsydelsen blev indført den 1. september 2015. Nytilkomne, som i øvrigt ville opfylde betingelserne for at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp, fik dermed ret til integrationsydelse i stedet for kontanthjælp eller uddannelseshjælp, såfremt de ikke opfyldte det nye opholdskrav om bopæl i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Fra den 1. juli 2016 blev alle borgere, der ikke opfylder opholdskravet, omfattet af ydelsesændringen.

Denne artikel forsøger at besvare spørgsmålet: Hvem er integrationsydelsesmodtagerne?

Omkring 26.000 personer på integrationsydelse ultimo oktober 2016

Fra september 2015 til juni 2016 er antallet af personer på integrationsydelse steget fra godt 600 personer til 8.300 personer, da opholdskravet omfattede nytilkomne i den periode. Pr. den 1. juli 2016, hvor reglerne om integrationsydelse også kom til at omfatte borgere på kontant- eller uddannelseshjælp, som ikke opfyldte opholdskravet, steg antallet af integrationsydelsesmodtagere til over 26.600 personer, jf. figur 1. Siden da har antallet af integrationsydelsesmodtagere været stabilt.

Siden juli 2016 har det ligeledes været uændret, at ca. 3 ud af 4 integrationsydelsesmodtagere er omfattet af integrationsprogrammet.

De fleste integrationsydelsesmodtagere er fra Syrien og har flygtningebaggrund

Ultimo oktober 2016 er andelen af udenlandske statsborgere på integrationsydelse 92 pct., mens 8 pct. af integrationsydelsesmodtagere har dansk pas, jf. figur 2

Hver anden modtager af integrationsydelse er fra Syrien. De tre næststørste grupper blandt integrationsydelsesmodtagere med ikke-dansk statsborgerskab er personer fra Eritrea, statsløse og Somalia.'

3 ud af 4 personer blandt udenlandske statsborgere på integrationsydelse er kommet til Danmark som flygtninge. 91 pct. af mænd med udenlandsk pas på integrationsydelse har flygtningebaggrund, mens det kun gælder hver 2. kvinde, jf. figur 3. 36 pct. af kvinder med udenlandsk statsborgerskab er kommet til Danmark som familiesammenførte og 13 pct. har et andet opholdsgrundlag. De tilsvarende andele blandt mænd med udenlandsk pas er hhv. 4 pct. og 6 pct.

Generelt har 9 ud af 10 modtagere af integrationsydelse boet i Danmark i under 5 år, siden den seneste indrejse til landet. Og de fleste integrationsydelsesmodtagere har opholdt sig i Danmark i under 3 år, jf. figur 4. Det gælder især udenlandske statsborgere.

Flest unge mænd med udenlandsk pas blandt modtagere af integrationsydelse

Der er flere mænd end kvinder blandt integrationsydelsesmodtagere. Andelen af mænd blandt integrationsydelsesmodtagere udgør 56 pct. Andelen af kvinder er 44 pct. Der er ingen forskelle i kønsfordelingen af udenlandske og danske statsborgere på integrationsydelse.

Til gengæld er aldersprofilen for disse to grupper forskellige, jf. figur 5. Integrationsydelsesmodtagere med udenlandsk statsborgerskab er yngre end danske statsborgere på integrationsydelse. Mens hver 2. dansk statsborger på integrationsydelse er fyldt 40 år, gør det samme sig gældende for hver 4. integrationsydelsesmodtager med udenlandsk pas.

Halvdelen af integrationsydelsesmodtagere har hjemmeboende mindreårige børn

Næsten halvdelen af borgere på integrationsydelse bor sammen med deres børn under 18 år. Andelen af kvinder, som modtager integrationsydelse, og som har hjemmeboende mindreårige børn, er højere end den tilsvarende andel af mænd, jf. figur 6.

Der er flere forsørgere blandt udenlandske statsborgere end danske statsborgere. Eksempelvis har 68 pct. af kvinder med udenlandsk pas hjemmeboende børn under 18 år, mens den tilsvarende andel af kvinder med dansk statsborgerskab er på 49 pct.

Omkring 7 pct. af alle integrationsydelsesmodtagere er enlige forsørgere. 86 pct. af denne gruppe er kvinder.  Forskellen mellem andelen af enlige udenlandske og danske kvinder, som har hjemmeboende børn under 18, er dog ikke markant. 3 pct.point flere kvinder med udenlandsk statsborgerskab er enlige forsørgere, jf. figur 7.