Finanslov 2018

Fortsat stram udlændingepolitik med fokus på øget kontrol og flere hjemsendelser.

På udlændingeområdet har regeringen aftalt finanslov for 2018 med Dansk Folkeparti. Aftaleparterne er enige om, at flere udlændinge, der ikke har behov for beskyttelse i Danmark, skal afvises, udsendes eller rejse frivilligt hjem. Derfor kommer der øget fokus på frivillig hjemrejse (repatriering) og udsendelse til lande, der vægrer sig ved at tage egne statsborgere retur. Kontrollen med udlændinges data, opholdsgrundlag og -vilkår bliver også skærpet på en række områder.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

“Det er en god finanslovsaftale, der viderefører regeringens stramme udlændingepolitik. Vi styrker indsatsen for at inddrage flygtninges opholdstilladelser, vi styrker repatrieringsindsatsen, og vi styrker kontrollen med, at flygtninge ikke rejser tilbage på ferie i hjemlandet. Flygtninge, der ikke længere er forfulgte, skal sendes hjem.

Desuden styrker vi indsatsen for at få afviste asylansøgere hjem. Vi opretter et hjemrejsecenter, og vi styrker den diplomatiske indsats for at sikre, at modtagelandene tager imod deres egne statsborgere. Vi skal føre en konsekvent hjemsendelsespolitik.

Aftalen er et godt første skridt. Nu ser jeg frem til at forhandle om yderligere stramninger af udlændingepolitikken med Dansk Folkeparti i de kommende dage.”

Blandt de helt centrale initiativer er:

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at skærpe vilkårene for alle afviste asylansøgere. Der etableres derfor et hjemrejsecenter, hvor alle afviste asylansøgere overflyttes til, når de har fået endelig afslag på asyl. Dermed bliver det lettere for myndighederne at få kontakt til de pågældende, og der sendes et klart signal til udlændingene om, at de har fået afslag på asyl og derfor ikke har en fremtid i Danmark.
  
  
• En styrket monitorering og inddragelsesindsats som skal sende et klart signal til flygtninge og andre udlændinge med behov for beskyttelse om, at man – så længe man har tidsbegrænset opholdstilladelse – skal være indstillet på at vende hjem. Der er afsat 10 mio. kr. årligt i 2018-2021, som blandt andet skal bruges på at fremskaffe flere informationer, der kan bidrage til at vurdere, om asylgrundlaget stadig er til stede, eller om der er mulighed for at vende sikkert hjem.
  
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti vil have undersøgt, om udlændinge lyver om deres identitet og opholdsgrundlag. Der er afsat 23 mio. kr. i 2018 til at foretage en stikprøvekontrol med, om udlændinge, der har søgt om at få deres opholdstilladelser forlænget, kommer fra det land, de siger, de kommer fra, og om de rejser på ferie i det land, de siger, de er flygtet fra.
  
  
• Der er enighed om at styrke den biometriske identitetskontrol på udlændingeområdet med knap 20 mio. kr. årligt. Der skal købes IT og teknisk udstyr, så udlændingemyndighederne i højere grad kan bruge fx fingeraftryk og ansigtsfoto til at kontrollere udlændinges identitet.
  
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke den kontrol, som foregår på de danske repræsentationer i udlandet. Der er afsat 8,7 mio. kr. årligt i 2018-2021 til en række udgående teams, som bl.a. kan hjælpe repræsentationerne med at opdage svig i sager om familiesammenføring.
  
  
• Aftaleparterne er også enige om at styrke udsendelsesindsatsen ved at lægge yderligere pres på lande, der vægrer sig ved at tage kriminelle udlændinge og afviste asylansøgere retur. Der er afsat 10 mio. kr. årligt i 2018-2021, bl.a. til at styrke den diplomatiske indsats for at få modtagerlandene til at modtage egne statsborgere.