Positiv udvikling i ghettoområderne - men der er lang vej endnu

Antallet af ghettoområder er faldet fra 31 i 2014 til 25 i 2015. Faldet skyldes især, at færre beboere er dømt for kriminalitet. I de 25 ghettoområder har 44 pct. af beboerne med dansk oprindelse et arbejde. Tallet er 35 pct. for beboerne med ikke-vestlig oprindelse.

Nyhedsbrev: Integration i tal, nr. 3, 16. september 2016

Færre ghettoområder fra 2014 til 2015

I 2014 var der 31 boligområder på listen over ghettoområder, mens tallet er 25 på den seneste liste fra 2015 (se faktaboksen om ghettoområder nedenfor).

Særligt i København er der sket store ændringer i ghettoområderne: På den seneste liste fra 2015 var der 4 områder, som udgik, mens kun ét område kom til, målt i forhold til 2014-listen. I 2010 indeholdt den første ghettoliste 10 københavnske ghettoområder (ud af i alt 29 ghettoområder i 2010). I december 2015 var der 3 områder tilbage. 

Det er primært kriteriet om kriminalitet, opgjort som andelen af dømte, der har medført, at færre områder er på ghettolisten i 2015 i forhold til 2014 – det gælder både i København og i det øvrige land. Faldet i andelen af dømte har medført, at 6 områder i 2015 er kommet under grænseværdien (på over 2,7 pct.).  

Også blandt de områder, der er på 2015-ghettolisten, har der været en positiv udvikling i kriminalitetskriteriet, da andelen med en dom er faldet. Det samme gælder for andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, som også er faldende. 

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande viser dog modsat en svag stigning i såvel de boligområder, der er ghettoområder i 2015, som i de områder, der er udgået af listen. For kriterierne om hhv. uddannelse og indkomst er der stort set ikke sket en udvikling fra 2014 til 2015.

Mere end halvdelen af beboerne i ghettoområderne har ikke-vestlig oprindelse

I 2015, hvor de nyeste tal er fra, boede der 59.682 personer i et af de 25 ghettoområder, der er på listen fra 2015. Det svarer til 1 pct. af hele befolkningen i Danmark.

62 pct. af beboerne i et ghettoområde havde ikke-vestlig oprindelse i 2015, mens 32 pct. har dansk oprindelse og 6 pct. vestlig oprindelse, jf. figur 1. I hele landet havde 7 pct. af befolkningen ikke-vestlig oprindelse i 2015, mens 88 pct. havde dansk oprindelse og 4 pct. vestlig oprindelse.

12,6 pct. af alle børn og unge med ikke-vestlig oprindelse bor i et ghettoområde. Den tilsvarende andel er 0,4 pct. og 3,1 pct. blandt børn og unge med henholdsvis dansk oprindelse og vestlig oprindelse.

De hyppigste oprindelseslande er Libanon, Tyrkiet, Somalia og Irak

Figur 2 viser de typiske oprindelseslande for beboere i ghettoområderne med ikke-vestlig oprindelse. Det ses, at flest har oprindelse i Libanon, Tyrkiet, Somalia og Irak.

Hver fjerde med somalisk og libanesisk oprindelse bor i et ghettoområde, jf. figur 3. Det samme gælder for omkring hver tiende med irakisk, afghansk eller tyrkisk oprindelse.

En tredjedel af beboerne med ikke-vestlig oprindelse er i arbejde

Beskæftigelsesfrekvensen er generelt lav blandt beboere i et ghettoområde, jf. figur 4. Blandt beboere med ikke-vestlig oprindelse er 35 pct. i arbejde, mens det gælder 44 pct. af beboerne med dansk oprindelse. I hele landet er de tilsvarende tal henholdsvis 52 pct. og 78 pct. Blandt beboere med vestlig oprindelse er 63 pct. i arbejde, hvilket er 6 pct.point lavere end beskæftigelsesfrekvensen for denne befolkningsgruppe i hele landet.

Den lave beskæftigelsesfrekvens hænger sammen med, at en høj andel af beboerne med dansk oprindelse og med ikke-vestlig oprindelse står uden for arbejdsmarkedet. Blandt beboere med dansk oprindelse er 19 pct. på førtidspension, mens 29 pct. står uden for arbejdsmarkedet af andre årsager. Blandt beboere med ikke-vestlig oprindelse er de tilsvarende tal henholdsvis 22 pct. og 35 pct.

I ghettoområder arbejder hver fjerde kvinde med ikke-vestlig oprindelse

Beskæftigelsesfrekvensen blandt beboere med ikke-vestlig oprindelse er højest blandt mænd, hvor 44 pct. er i arbejde, og lavest blandt kvinder, hvor 26 pct. har et arbejde, jf. figur 5. For mænd i alderen 25-39 år er der således kun en mindre forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem ghettoområder og hele landet.

Den højeste beskæftigelsesfrekvens ses blandt mænd i alderen 30-39 år, hvor 59 pct. er i arbejde. Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt kvinder i alderen 60-64 år, hvor 6 pct. har et arbejde.

Figur 6 viser beskæftigelsesfrekvensen for de typiske oprindelseslande for beboere i et ghettoområde med ikke-vestlig oprindelse. Det er de samme lande, som indgår i figur 2 ovenfor.

Den højeste beskæftigelsesfrekvens findes blandt mænd med oprindelse i Pakistan, hvor 71 pct. af beboerne i et ghettoområde er i arbejde. Det er lidt højere end i hele landet. Den laveste beskæftigelsesfrekvens ses blandt kvinder med oprindelse i Irak, hvor 10 pct. har et arbejde.

Få har en kompetencegivende uddannelse

41 pct. af efterkommerne med ikke-vestlig oprindelse og 45 pct. af personerne med dansk oprindelse (i alderen 25-39 år), der bor i et ghettoområde, har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse, jf. figur 7.[1] Særligt for personer med dansk oprindelse er der stor forskel til andelen i hele landet, som er på 76 pct.

[1] Der er så få efterkommere med vestlig oprindelse (i alderen 25-39 år) i ghettoområderne, at det ikke er muligt at opgøre andelen med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse for denne gruppe.