Cirka 350 udlændinge søgte asyl i Danmark i oktober måned, hvilket er markant lavere end samme måned de to foregående år.
Antallet af asylansøgere i Danmark er fortsat lavt. I oktober blev der registreret omkring 350 asylansøgere, hvilket ligger markant lavere end samme måned sidste år, hvor ca. 3.700 søgte asyl, mens ca. 1.850 udlændinge søgte asyl i oktober 2014.
3. kvartal har samtidig det laveste antal registrerede asylansøgere på ét kvartal siden 3. kvartal i 2011.
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg udtaler:
”Jeg glæder mig over, at asyltallet fortsat er lavt. Det viser, at vores konsekvente og realistiske udlændingepolitik sammen med de fælles EU-initiativer har mindsket asylpresset på Danmark. Regeringen har i sidste uge landet en finanslovsaftale, der bidrager til, at der fortsat er styr på flygtningestrømmen.”
Det samlede antal asylansøgere til og med oktober 2016 ligger foreløbigt på ca. 5.700 personer. I 2015 kom der omkring 21.300 asylansøgere, mens tallet var omkring 14.800 i 2014.
Hent Tal på udlændingeområdet 31. oktober 2016 (pdf) (nyt vindue)
Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, mta@uibm.dk
Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, prh@uibm.dk
Presse- og kommunikationsrådgiver Filip Ulrichsen, tlf. 61 98 33 92, fiu@uibm.dk