Finanslovsaftalen på udlændingeområdet er faldet på plads

Regeringen har i dag indgået finanslovsaftale på udlændingeområdet for 2017 med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Der skal være styr på flygtningestrømmen, fokus på ro og orden, og afviste asylansøgere skal hurtigst muligt sendes ud af landet. Det er nogle af elementerne i den netop indgåede finanslovsaftale vedrørende udlændingeområdet.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg siger:

”Jeg er meget glad for den aftale, vi nu har indgået. Der skal være styr på, hvem der får adgang til Danmark, vi skal ikke acceptere, at unge ballademagere skaber uro i asylsystemet, og samtidig styrker vi helt generelt kontrollen på udlændingeområdet for at øge sikkerheden i Danmark.”

Selv om der er kommet bedre styr på flygtningestrømmene ved EU’s ydre grænser, kan situationen hurtigt ændre sig. Aftalen skal derfor være med til at sikre, at Danmark ikke igen kommer til at stå i en situation som efteråret 2015, hvor flygtninge i stort antal vandrede ind over grænsen. Et centralt element i aftalen er således en nødbremse, der giver politiet nye beføjelser.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg siger:

”Vi indfører nu en nødbremse, der gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis Dublin-systemet reelt bryder sammen, og de danske grænser kommer under pres. Hvis der igen går hul på Europas grænser, skal vi kunne håndtere situationen, og det kan nødbremsen bidrage til.”

Aftalens hovedelementer består af:

• En nødbremse, som gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen. Aftaleparterne vil indføre en lovhjemmel, som giver mulighed for at afvise asylansøgere ved grænsen til et sikkert land omfattet af Dublinforordningen. Nødbremsen vil kunne anvendes, hvis der opstår en krisesituation, hvor Dublinsystemet formelt set stadig fungerer, men hvor samarbejdet reelt er ophørt med at fungere, og hvor Danmark således ud fra en folkeretlig vurdering ikke længere kan anses for forpligtet til at følge Dublinprocedurerne.
• Ro og orden. En række initiativer skal sikre ro og orden i og omkring landets asylcentre. Heriblandt skal politiet være til stede døgnet rundt på Kærshovedgård, hvor bl.a. udlændinge på tålt ophold fremover skal være, og der skal gennemføres en række initiativer for at sikre ro orden på børneasylcentrene. Der afsættes 13 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til initiativet.
• Kriminalisering af lejre. Ophold i lejre på veje og i andre offentlige områder skal kriminaliseres, så borgerne trygt kan færdes i det offentlige rum. Baggrunden herfor er, at tilrejsende udlændinge henover sommeren har slået lejr rundt omkring på gader og stræder, hvilket har skabt utryghed.
• Strammere regler for ophold i Danmark. Gennem en række tiltag vil aftaleparterne stille større krav til de flygtninge og indvandrere, der ønsker at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark.
• Styrket udsendelse. Mange asylansøgere, der har fået afslag på asyl, udrejser ikke frivilligt, men bliver i landet – også selvom udlændingen ikke har ret til at opholde sig i Danmark. Derfor ønsker aftaleparterne med en række tiltag at styrke udsendelsesindsatsen gennem bl.a. mere samarbejde og dialog med hjemlandene om tilbagetagelse af deres statsborgere og øget fokus på frivillig hjemrejse. Der afsættes ca. 25 mio. kr. årligt i 2017-2020 til initiativerne.
• Tilskyndelse til frivillig hjemrejse.  Aftaleparterne vil gøre det mere attraktivt for udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, at vende tilbage til deres hjemlande. Det skal ske gennem øget økonomisk hjælp til de udlændinge, der ønsker at rejse tilbage, og gennem et tilskud, som hver enkelt kommune vil modtage for hver udlænding med bopæl i kommunen, der vender hjem med støtte efter repatrieringsloven.
• Styrket kontrol- og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet. For at øge sikkerheden er aftaleparterne blevet enige om at sætte ekstra ressourcer af til bl.a. at kontrollere sikkerhedsmæssige aspekter i udlændingesager og samtidig give efterretningsmyndighederne bedre muligheder for at udføre deres arbejde. Der afsættes i alt 33 mio. kr. i 2017 og 25,5 mio. kr. årligt i 2018-2020.
• Styrket indsats i nærområder. Flere flygtninge kan hjælpes for de samme penge via udviklingsbistanden i nærområder end i Danmark. Aftaleparterne er enige om at afsætte 2.375 mio. kr. i 2017 til humanitær bistand, herunder i nærområder, og at styrke indsatsen i 2016, så nærområdeindsatsen i alt styrkes med 1 mia. kr. i 2016-2017.

Parterne har derudover også aftalt at se nærmere på skærpede optjeningsprincipper for velfærdsydelser samt at se kritisk på den måde, som den dynamiske fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i praksis har udviklet konventionen. Udviklingen har ført til et skred i praksis, som har bragt konventionen ud af trit med de oprindelige intentioner.

Læs hele aftaleteksten (pdf) (nyt vindue)

Yderligere info

Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, 

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, 

Presse- og kommunikationsrådgiver Filip Ulrichsen, tlf. 61 98 33 92,