Nydanske ældre trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet

Nydanskere går tidligere på pension end personer med dansk oprindelse. Halvdelen af de nydanskere, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, er kommet på førtidspension. Blandt personer med dansk oprindelse, der trækker sig tilbage, er næsten to ud tre gået på efterløn.

Nyhedsbrev: Integration i tal, nr. 1, 1. marts 2016

I Danmark er andelen af ældre stigende. Det kan i fremtiden føre til mangel på arbejdskraft. Derfor har Folketinget de senere år vedtaget en række tiltag for at få ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.

I denne artikel ser vi nærmere på de ældre, der er født i 1947, og som permanent trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i alderen 50-65 år. Det kan f.eks. skyldes, at de går på efterløn eller kommer på førtidspension. I artiklen er der fokus på samspillet med tilbagetrækning og oprindelse.

Artiklen viser, at de fleste trækker sig fra arbejdsmarkedet omkring de 60 år. Personer med ikke-vestlig oprindelse (i resten af artiklen også betegnet nydanskere) trækker sig tidligere end personer med dansk oprindelse. Inden for disse to befolkningsgrupper er mænds og kvinders tilbagetrækningsmønstre meget ens indtil 60-års alderen, hvorefter der inden for gruppen med dansk oprindelse er en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd trækker sig fra arbejdsmarkedet, en tendens der holder resten af forløbet.

De personer, der er i arbejde, når de bliver 50 år, trækker sig senere fra arbejdsmarkedet. Dette gælder for både nydanskere og personer med dansk oprindelse. Ser man i stedet på dem, der ikke er i arbejde som 50-årige, viser tallene derimod, at nydanskere trækker sig markant tidligere end personer med dansk oprindelse.

Afslutningsvis viser artiklen, at der er stor forskel på, hvilken ydelse man overgår til, når nydanskere og personer med dansk oprindelse trækker sig fra arbejdsmarkedet. Næsten to ud af tre personer med dansk oprindelse går således på efterløn, hvorimod halvdelen af nydanskere kommer på førtidspension.

Det skal nævnes, at de senere års reformer af bl.a. efterløn og førtidspension må forventes at ændre tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet i fremtiden.

Mange forlader arbejdsmarkedet, når de fylder 60 år

Figur 1 viser, hvor stor en del af årgang 1947 – altså personer født i år 1947 – der fortsat er på arbejdsmarkedet, fra de er 50 år, til de bliver 65 år.

Det fremgår, at andelen af årgang 1947, der fortsat er på arbejdsmarkedet, falder, efterhånden som årgangen bliver ældre – hvilket var at forvente. Omkring de 60 år sker der et stort knæk, og herefter falder andelen mere markant end tidligere.

Især nydanskere trækker sig tidligt tilbage

Følges årgang 1947 fra den er 50 år, kan der allerede fra 51-års alderen ses en forskel på, hvor stor en andel der er tilbage på arbejdsmarkedet, når man skelner mellem nydanskere og personer med dansk oprindelse.

Denne forskel bliver større og større, som årgangen bliver ældre. I 59-års alderen er forskellen mellem de to grupper størst. 90 pct. af personerne med dansk oprindelse er stadig på arbejdsmarkedet, mens det kun gælder for 70 pct. af nydanskerne.

Fra årgangen er 60 år, begynder forskellen mellem de to grupper at snævre ind og ender således med at være halveret ved 65 år.

For kvinder udviskes en del af forskellen

Inddrager man køn, er der også forskel mellem nydanskere og personer med dansk oprindelse.

Indledningsvis følges kønnene ad for de to grupper, og her tegner sig det samme mønster som beskrevet ovenfor, nemlig at personer med dansk oprindelse trækker sig senere tilbage end nydanskere. Den største ændring i forhold til den foregående forløbsbeskrivelse er, at kvinder med dansk oprindelse fra 59-års alderen trækker sig markant hurtigere tilbage end mændene med dansk oprindelse.

Beskæftigelse som 50-årig har stor betydning

Tager man højde for tilknytning til arbejdsmarkedet som 50-årig – det vil sige hvorvidt man som 50-årig er i arbejde eller ej – tegner der sig et anderledes, men alligevel genkendeligt billede.

De personer, der er i arbejde, når de bliver 50 år, trækker sig senere fra arbejdsmarkedet. Der er et nærmest identisk tilbagetrækningsmønster for personer med dansk oprindelse og nydanskere, der er i arbejde som 50-årige.

Vendes blikket mod dem, der ikke er i arbejde som 50-årig, er der dog derimod igen en markant forskel at se. Forskellen mellem nydanskere, der ikke er i arbejde, og personer med dansk oprindelse, som ikke er i arbejde, er stor, når årgangen er 59 år. Året efter, når årgangen er 60 år, er forskellen mellem de to grupper dog halveret, og den reduceres yderligere de følgende år.

Nydanskere trækker sig ofte tilbage til førtidspension – etniske danskere til efterløn

Ét perspektiv er at se, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Et andet er at se nærmere på, hvad man trækker sig tilbage til.

Tabel 1 viser bl.a. at personer med dansk oprindelse er overgået til efterløn i en størrelsesorden, der er næsten dobbelt så stor som nydanskere. Det mest overraskende ved tabellen er, at personer med ikke-vestlig oprindelse overgår til førtidspension over tre gange så ofte som personer med dansk herkomst.

Ser man på tjenestemandspensionen, så er der også her stor forskel mellem grupperne. Der er således seks gange så mange personer med dansk oprindelse, der går på tjenestemandspension i forhold til nydanskere. Med hensyn til folkepension er der ikke så stor forskel mellem de to grupper.

Det ses altså at der er store forskelle på, hvilke ydelser personer med hhv. dansk og ikke-vestlig oprindelse trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet til. Samlet set går halvdelen af nydanskerne på førtidspension, når de forlader arbejdsmarkedet. Blandt etniske danskere går næsten to ud af tre på førtidspension.