Statslige flygtningelandsbyer vil være en dyr løsning, der samtidig vil gøre det sværere at integrere flygtninge.
Det viser regeringens rapport om statslige flygtningelandsbyer, der netop er oversendt til Folketinget. Regeringen vil derfor ikke tage initiativ til at oprette sådanne landsbyer.
I forbindelse med det stigende antal flygtninge, der skal placeres i kommunerne, har Folketinget bedt regeringen om at se på muligheden for at oprette statslige flygtningelandsbyer. Formålet skulle være at aflaste kommunerne ved, at staten i en periode står for indkvartering af flygtninge og alle eller nogle af de driftsopgaver, som kommunerne varetager i dag.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har derfor udarbejdet en rapport, som indeholder en grundig vurdering af tre mulige modeller for oprettelse af flygtningelandsbyer. Konklusionen i rapporten er, at flygtningelandsbyer ikke vil være en god løsning på den nuværende udfordring – hverken i den ene eller den anden form.
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg siger:
”Vi har nu grundigt undersøgt mulighederne for at oprette statslige flygtningelandsbyer, men vi må bare konstatere, at flygtningelandsbyer vil være en dyr og dårlig løsning i forhold til integrationen. Der er ikke noget perspektiv i at klumpe flygtninge sammen i minighettoer uden kontakt til det danske samfund. Flygtninge skal i arbejde og integreres, og det er hele sigtet i de to- og trepartsforhandlinger, der foregår netop nu. Derfor går regeringen ikke videre med flygtningelandsbyerne og vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at løse opgaven inden for de nuværende rammer.”
Udover at være fordyrende, konkluderer rapporten også, at det er konventionsstridigt, hvis personer med flygtningestatus placeres i landsbyer uden de samme rettigheder som andre udlændinge med lovligt ophold.
Samtidig er kommunernes boligudfordringer vidt forskellige, og løsningen af boligudfordringen bør derfor tilpasses lokale forhold frem for en standardløsning som etableringen af en flygtningelandsby.
Model 1: Personer med flygtningestatus placeres i flygtningelandsbyer på asyllignende vilkår bl.a. uden adgang til at deltage på arbejdsmarkedet. Modellen vil indebære betydelige merudgifter for det offentlige. Og så vil det have negative integrationsmæssige konsekvenser, fordi det vil være sværere at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet efter en passiv periode i flygtningelandsbyer, hvis det viser sig, at de ikke kan vende hjem igen. Rapporten viser desuden, at det vil være konventionsstridigt, da det vil betyde, at der vil være en forskelsbehandling i forhold til andre udlændinge med lovligt ophold i Danmark.
Model 2: Staten overtager nogle af kommunernes opgaver med at etablere og drive boliger til flygtninge, og skal samtidig stå for dagtilbud til børn, tilbud om grundskole og danskundervisning til voksne. Denne model er også langt dyrere end det nuværende system, og samtidig vil sammenhængen forsvinde mellem de statslige opgaver, som modellen beskriver, og de kommunale ansvarsopgaver i forhold til ydelser og aktiveringstilbud.
Model 3: Denne model er en ren boligløsning, hvor staten har ansvaret for etablering af boliger til nyankomne flygtninge - fx boliger i større eller mindre klynger. Regeringen vurderer ikke, at én standardiseret boligløsning til alle landets 98 kommuner er hensigtsmæssig.
Læs hele rapporten (pdf) (nyt vindue)
Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, mta@uibm.dk
Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, prh@uibm.dk
Presse- og kommunikationsrådgiver Sarah Andersen, tlf. 61 98 33 92, san@uibm.dk