Fælles ministerudtalelse om Færøernes overtagelse af udlændingeområdet og grænsekontrollen
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg og det færøske landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsområdet, Poul Michelsen, har i dag afholdt møde om status for arbejdet med Færøernes overtagelse af udlændingeområdet og grænsekontrollen.
Parterne er i den forbindelse enige om,
- at fælleserklæringen mellem landsstyremedlem for indenlandsanliggender og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration af 29. oktober 2009 stadig er gældende,
- at en overtagelse af sagsområdet skal prioriteres,
- at de respektive myndigheder i samarbejde søger at tilvejebringe et beslutnings-grundlag, og
- at drøftelserne om overtagelsen bør afsluttes så vidt muligt i løbet af første halvår 2016.