Vejledning til det digitale ansøgningsskema

Sådan indgiver du en digital ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation.

Inden du indgiver ansøgningen

Sådan indgiver du en digital ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation.

Inden du indgiver ansøgningen

Du skal opfylde alle de relevante betingelser og vedlægge den nødvendige dokumentation, når du indgiver din ansøgning. Ellers skal du regne med at få afslag på din ansøgning.

I din ansøgning skal du vedlægge dokumentation for, at du har tidsubegrænset opholdstilladelse, bevis for bestået indfødretsprøve aflagt ved prøveterminen juni 2016 eller senere og bevis for bestået Prøve i Dansk 3, Dansk 2, eller en af de i bilag 3a og 3b nævnte prøver.

Læs mere om betingelserne og mulighed for dispensation på grund af langvarig funktionsnedsættelse

Du skal betale for ansøgningen

Første gang, du ansøger, skal du betale et gebyr. Gebyret skal betales, når du har udfyldt og underskrevet din ansøgning. Du kan betale med Dankort, Visa, Mastercard eller MobilePay.

Hvis du tidligere har ansøgt om statsborgerskab, skal du i visse tilfælde også betale et gebyr for at genansøge. Du kan læse mere om reglerne for gebyr her  Indgivelse af ansøgningen

Bekræftelse på modtagelse af ansøgning

Når du har indgivet din ansøgning, vil du straks derefter modtage et kvitteringsbrev. Her får du oplyst den vejledende sagsbehandlingstid samt dit sagsnummer. Hvis du har partsrepræsentant eller er fritaget for at modtage digital post, vil du modtage kvitteringsbrevet inden for 1 måned. Har du ikke modtaget en bekræftelse eller er gebyret ikke trykket fra din konto, er du velkommen til at kontakte ministeriet.

Du har tidligere søgt, men ønsker at søge igen

Du skal stadig indgive en ansøgning ved brug af det digitale ansøgningsskema, selvom du tidligere har udfyldt en ansøgning. Det er en genansøgning. Du skal udfylde ansøgningsskemaet fyldestgørende og vedhæfte alle de bilag, du mener, er relevante for behandlingen af din sag – også selv om du tidligere har indsendt dokumentation.

Vedhæftede bilag

Det kan opleves, at ansøgningen fejler ved indsendelsen. Det kan skyldes de vedlagte bilag. Hvis ansøgningen fejler, kan det være en fordel at ændre filformatet fra pdf til fx billedformat PNG. Samtidig må de enkelte bilag ikke overstige 2 MB.

Ændringer i CPR-oplysninger

Når du logger på den digitale ansøgning med dit mitID, bliver der automatisk indhentet oplysninger om dit navn, civilstand og børn fra CPR. Hvis du ændrer i de indlæste oplysninger uden at vedlægge dokumentation for ændringerne eller du ved en fejl har slettet dem, og systemet angiver, at der er ændringer, kan du vedhæfte et blankt dokument i feltet nederst på siden: "Dokumentation for ændringer af automatiske indlæst data" ved at klikke på "Dokumentation".