Danskkundskaber

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man dokumenterer sine danskkundskaber.

Prøve i Dansk 3

Det er som hovedregel en betingelse, at man har bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, som er oplistet i bilag 3.a til Cirkulæreskrivelse om naturalisation.

Det er blandt andet tilstrækkeligt, hvis du har bevis for at have bestået Folkeskolens 9. eller 10. klasses afgangseksamen med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne, bortset fra orden. Det samme gælder, hvis du har en bestået studentereksamen (stx, hhx, htx, eux) eller en hf-eksamen.

Se bilag 3.a på retsinformation.dk

Prøve i Dansk 2

Hvis man ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år og herudover ikke har modtaget ydelser efter disse love i mere end 3 måneder inden for de seneste 9 år, er det en betingelse, at man har bestået Prøve i Dansk 2 eller en af de prøver, der er oplistet i bilag 3.b til Cirkulæreskrivelse om naturalisation.

Se bilag 3.b på retsinformation.dk

Ansøgere, som er undtaget for krav om dokumentation for danskkundskaber

Kravet om dokumentation for danskkundskaber gælder ikke for:

  • ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland
    • I disse tilfælde anses politiets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk eller færøsk/grønlandsk som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.
  • svensk- eller norsktalende ansøgere
    • Med hensyn til disse ansøgere anses en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole som tilstrækkelig dokumentation for sprogkundskaber.
  • dansksindede sydslesvigere, som opfylder betingelserne for at være omfattet af de lempede opholdskrav i cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 5
  • ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet
    • I disse tilfælde anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at ansøgeren uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk som tilstrækkelig dokumentation for sprogkundskaber.
  • visse børn, som søger om statsborgerskab uden deres forældre
    • Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber for børn under 12 år
    • Med hensyn til børn, der er fyldt 12 år, men som endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin, som tilstrækkelig. En udtalelse fra ansøgerens skole vil dog ikke blive anset som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber, hvis ansøgeren afslutter Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse inden vedtagelsen af den lov om indfødsrets meddelelse, som ansøgeren forventes optaget på.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke mulighed for at vurdere på forhånd, om du er omfattet af ovenstående betingelser, men du kan kontakte ministeriet, hvis du har generelle spørgsmål til betingelserne.

Mulighed for dispensation

I visse tilfælde kan en ansøgning blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, så Indfødsretsudvalget kan afgøre, om der skal gives dispensation fra reglerne om danskkundskaber.

Forelæggelse for Indfødsretsudvalget på grund af handicap

Ansøgningen vil blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra kravet om danskkundskaber, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Man er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og er derfor ikke i stand til – eller har rimelig udsigt til – at opfylde kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 (eller Prøve i Dansk 2), herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler

Hvis lægeerklæringen viser, at den langvarige funktionsnedsættelse ikke er til hinder for, at man er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne bestå en danskprøve under det niveau, som gælder for én (fx Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 1), vil sagen først blive forelagt for Indfødsretsudvalget, når man indsender dokumentation for at have bestået den pågældende prøve.

Derudover vil det være et krav for forelæggelse for Indfødsretsudvalget, at

  • man dokumenterer at have deltaget i Danskuddannelse 3 eller – hvis man ikke er i stand til dette – Danskuddannelse 2 eller som det mindre Danskuddannelse 1 eller et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ens forudsætninger, og
  • at man dokumenterer at have forsøgt at tage en danskprøve, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver eller ved brug af hjælpemidler

Hvis man ikke har deltaget i danskuddannelse og ikke har forsøgt at tage en danskprøve som anført, vil sagen blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis en lægeerklæring dokumenterer, at man som følge af en langvarig funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at tilegne sig dansk og ikke har kunnet deltage i danskundervisningen eller forsøge at tage en danskprøve.

Hvis man ikke fremsender dokumentation for at have deltaget i danskundervisning eller forsøgt at tage en danskprøve, vil Folketingets Indfødsretsudvalg kunne lægge vægt på, om man på anden måde kan dokumentere at have forsøgt at tilegne sig danskkundskaber i nogenlunde samme omfang som danskere på samme udviklings- og dannelsestrin. Det vil fx være på baggrund af udtalelser fra arbejdsgivere, foreninger, aktiveringstilbud, private sprogskoler mv.

Folketingets Indfødsretsudvalg vil således i vurderingen af, om der bør dispenseres fra kravet om dokumentation for danskkundskaber, kunne lægge vægt på, om man inden for en årrække vil kunne tilegne sig danskkundskaber på et eller andet niveau og forsøge at tage (gå op til) en danskprøve.

Den langvarig fysiske, psykiske, sensoriske eller intellektuelle funktionsnedsættelse og funktionsnedsættelsens sammenhæng med den manglende mulighed for at tilegne sig dansk og deltage i danskundervisningen eller forsøge at tage en danskprøve skal være dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund.

I de tilfælde, hvor man har en langvarig funktionsnedsættelse på baggrund af en psykisk lidelse, skal lægeerklæring udarbejdes af en speciallæge i psykiatri eller en person med anden lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk udredning. Derfor vil en udtalelse fra en psykolog i disse tilfælde ikke være tilstrækkelig.

Som eksempler på psykiske lidelser kan nævnes depression, skizofreni og PTSD.

Herudover skal lægeerklæringerne leve op til følgende krav:

  • Lægeerklæringen må maksimalt være 2 år gammel på ansøgningstidspunktet
  • Lægen skal forholde sig til, om ansøgeren vil kunne deltage i Danskuddannelse 1, 2 eller 3 eller i et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ansøgeres forudsætninger, herunder specialundervisning (fx et særligt undervisningstilbud for synshandicappede, døve, PTSD-ramte mv.). Hvis det lægeligt vurderes, at ansøgeren på grund af sit handicap ikke kan deltage i et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ansøgerens behov, skal lægen begrunde dette.
  • Lægen skal forholde sig konkret til en række af de særlige vilkår, der kan tilbydes personer med handicap ved danskprøverne. Eksempelvis om den konkrete ansøger vil kunne forsøge at aflægge prøve i et separat prøvelokale, forsøge at aflægge prøve med tilstedeværelse af en hjælper eller forsøge at aflægge prøve i eget hjem. Negative svar herpå skal begrundes.
  • Lægen skal forholde sig konkret til, om ansøgeren kan forsøge at tage (gå op) til en danskprøve, hvis ansøgeren fritages for én eller flere dele af prøven – fx den del, der vedrører skriftlig fremstilling
  • Lægen skal forholde sig udførligt til prognosen for, om ansøgeren inden for 5 år vil kunne deltage i danskundersvisning eller forsøge at tage (gå op) til en Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 1, herunder på særlige vilkår
  • Lægen skal redegøre uddybende for grundlaget for sin lægelige vurdering, herunder om lægen er ansøgerens sædvanlige behandler, hvor længe lægen eventuelt har været behandler for ansøgeren, og om lægen har tilset ansøgeren i forbindelse med andet end udarbejdelsen af lægeerklæringen til brug for ansøgning om statsborgerskab
  • Hvis det vurderes, at ansøgeren på grund af sit handicap ikke vil kunne forsøge at gå op til Prøve i Dansk 3, skal lægen forholde sig til, om ansøgeren vil kunne forsøge at gå op til en danskprøve på et lavere niveau (Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 1), samt (efter bedste evne) om ansøgeren vil kunne tilegne sig dansk på et lavere niveau end Prøve i Dansk 3

Der er ikke på en standardlægeerklæring til brug for behandlingen af dispensationsansøgninger i indfødsretssager.

Andre forelæggelsesgrunde

ministeriet har praksis for at forelægge visse ansøgninger for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor ansøgeren kan dokumentere danskkundskaber uden direkte at opfylde kravene til de prøver, der er angivet i aftalens § 24, stk.1, jf. bilag 3.a., eller § 24, stk. 2, jf. bilag 3.b.

Læs mere om ministeriets forelæggelsespraksis (PDF)