EU’s instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (BMVI) udgør en del af EU’s Fond for Integreret Grænseforvaltning.
Reglerne for BMVI fremgår i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.
BMVI er desuden underlagt Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.
For yderligere oplysninger henvises også til Kommissionens hjemmeside.
Europa-Kommissionen har d. 26. august 2022 godkendt det danske nationale BMVI-program. Det danske BMVI-program kan findes her.
Der indgår i programmet ca. 250 mio. kr.
Der er givet tilsagn til følgende projekter under programmet:
Myndighed |
Projekt |
Projektnr. |
Tilsagn |
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse |
Frontex-fartøjer |
2022-1 |
45.000.000 DKK |
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse |
Elektrooptik Systemer M500 til Frontex-fartøjer (I) |
2022-2 |
2.520.000 DKK |
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse |
Elektrooptik Systemer M500 til Frontex-fartøjer (II) |
2023-1 |
2.520.000 DKK |
Koncern IT i Udlændinge- og Integrationsministeriet |
Interoperabilitetsforordningen specific action (Analysefase) |
2023-2 |
3.312.000 DKK |
For ansøgningsmuligheder henvises til projekthåndbog for det danske BMVI-program.
Projekthåndbogen kan findes her.
Der kan indsendes projektansøgninger til: eu-administration@uim.dk
Ansøgningen skal følge skabelonen i bilag 1 til projekthåndbogen.
Overvågningsudvalg
Der er i henhold til CPR-forordningens artikel 38 nedsat et overvågningsudvalg for BMVI-programmet. Medlemmer og mandat for overvågningsudvalget findes her.
Mandatet indeholder metode og kriterier til udvælgelse af projekter, som overvågningsudvalget har godkendt, jf. CPR-forordningens artikel 40, stk. 2a.
Evalueringsplan
Overvågningsudvalget har i henhold til CPR-forordningens artikel 40, stk. 2c godkendt en evalueringsplan for programmet.
Den godkendte evalueringsplan findes her
Den godkendte midtvejsevalueringsrapport findes her
Partnerskab
Der er i henhold til artikel 8 i CPR-forordningen nedsat et partnerskab for BMVI-programmet. Partnerskabet vil blive hørt i forbindelse med evalueringer mv.