Videoovervågning

Udlændingestyrelsen behandler personoplysninger i forbindelse med videoovervågning i vores Borgerservice.

Formål og retsgrundlag

Formålet med behandlingen af personoplysninger i forbindelse med videoovervågningen i Borgerservice er at sørge for sikkerhed – både i forhold til medarbejdere og brugere af borgerservice – og til undersøgelse af konkrete tilfælde af skærmydsler samt efter anmodning fra politiet af bevismæssige årsager.

Retsgrundlaget herfor vil således være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Kategorier af personoplysninger

Udlændingestyrelsen behandler almindelige personoplysninger vedrørende de personer, som er blevet optaget af videoovervågningen.

De oplysninger, som vi registrerer om dig, vil kun være optagelserne fra videoovervågningen, hvilket vil sige oplysninger i form af personbilleder.

Modtagere eller kategorier af modtagere

Modtagere af personoplysningerne i form af videooptagelserne vil ikke blive videregivet til andre myndigheder udover politiet.

Opbevaring af dine oplysninger

Dine oplysninger i form af videooptagelserne opbevares i 30 dage. Udlændingestyrelsen sletter af egen drift optagelserne, når tidsperioden er udløbet. Du kan dog anmode om sletning af videooptagelsen inden da, ligesom du kan gøre dine andre rettigheder gældende.

 

Sidst opdateret 08.10.2019