Forside » Publikationer » Evaluering af mentor- og forældrecoachindsatsen

Evaluering af mentor- og forældrecoachindsatsen

Et initiativ til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme under satspuljeaftalen fra 2015.

Med mentor- og forældrecoachindsatsen er der blevet etableret et landsdækkende korps bestående af specialiserede mentorer og forældrecoaches. Korpset står til rådighed på tværs af landets kommuner, hvis behovet opstår, men udfører sine primære opgaver i de kommuner, det er tilknyttet.

Mentorerne er blevet uddannet til at arbejde målrettet med personer i ekstremistiske miljøer samt personer i risiko for ekstremisme. Forældrecoaches er blevet uddannet med særligt fokus på at støtte familier og pårørende til personer i ekstremistiske miljøer samt personer i risiko for ekstremisme.

Satspuljeaftalen 2015 om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: 
I januar 2015 indgik satspuljepartierne en aftale om udmøntning af 60,9 mio. kr. i perioden 2015-2018 til en styrket forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Med aftalen blev der afsat midler til gennemførelse af i alt 19 initiativer på Udlændinge- og Integrationsministeriets område og på Justitsministeriets område. Mentor- og forældrecoachindsatsen er to af de 19 initiativer. 


Hent publikationen

Sidst opdateret 06.11.2019

Publikationsportlet

Udgivelsesår
2019
Forfatter
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udgiver
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Emneord
  • Ekstremisme og radikalisering