Forside » Nyheder » Pulje til etablering af krisecenter til minoritetsetniske LGBTI+ personer

Pulje til etablering af krisecenter til minoritetsetniske LGBTI+ personer

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) udbyder en pulje til etablering og drift af et nyt krisecenter og en rådgivnings- og vejledningsindsats til minoritetsetniske LGBTI+ personer, som er udsat for fysisk og psykisk vold samt er ofre for æresrelaterede konflikter.

Formålet med at etablere et krisecenter til minoritetsetniske LGBTI+ personer er at fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for gruppen. Puljen kan søges af en aktør, der har erfaring med krisecenterdrift, og som er eller kan godkendes af socialtilsynet til at drive krisecenter efter SEL §§ 109, 110 og § 66, stk. 1, nr. 6. Ansøger skal, som del af ansøgningen, have indgået et forpligtende og dokumenteret samarbejde med dels en organisation/ forening eller lignende, der har viden om og erfaring med målgruppen, dels en leverandør, der har erfaring med at udarbejde analyser, evalueringer, resultatdokumentation og lignende.

Der er afsat 5 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024 til opgaven.

Ansøgningsfristen er den 14. juni 2021.

Læs mere om puljen

Oprettelsesdato 27.04.2021
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden